Det største underholdningsbrand i verden har faktisk op til flere gange været tæt på at dreje nøglen om.
Verdens mest magtfulde underholdningsmaskine ligner i dag et uovervindeligt imperium, men virkeligheden bag de glitrende slotstårne har flere gange været præget af tomme kasser og truende bankrådgivere.
Gennem årtierne har Walt Disney og hans efterfølgere spillet hasard med hele virksomhedens eksistens for at realisere visioner, som resten af Hollywood dømte ude på forhånd.
Flere gange har studiet stået med ryggen mod muren, kun adskilt fra en konkursbegæring af en enkelt filmrulle. Bag de ikoniske tegnefilm gemmer sig beretninger om personlige lån, pantsatte huse og en ukuelig tro på, at publikum nok skulle dukke op, hvis bare magien var stærk nok.
Snehvide og de syv små dværge (1937)
Walt Disney satsede alt, hvad han ejede og kunne låne, da han kastede sig over produktionen af studiet første animation-spillefilm, Snehvide og de syv dværge.
Branchen rystede på hovedet og kaldte projektet for en økonomisk dødssejler, mens de ventede på, at pengene slap op.
Bankerne var tæt på at lukke for det varme vand flere gange undervejs, og Walt måtte endda pantsætte sit eget hjem for at holde tegnerne kørende med mad og blyanter.
Hollywood-eliten døbte hånligt projektet for “Disneys dårskab”, fordi ingen troede på, at et voksent publikum ville gide at sidde i halvanden time og kigge på tegnede figurer.
Da premieren endelig fandt sted i 1937, blev alle skeptikere dog blæst bagover af den tekniske genialitet og den rørende historie. Succesen blev så overvældende, at indtjeningen ikke bare betalte alle lånene tilbage på rekordtid, men også gav kapital nok til at bygge det gigantiske studie i Burbank, som stadig fungerer som hovedkvarter i dag.
Disney
Askepot (1950)
Efterkrigstiden var en dyster omgang for animationsstudiet, der kæmpede med en gæld på over fire millioner dollars.
Verdensmarkedet lå i ruiner efter 2. Verdenskrig, og tidligere satsninger som Pinocchio og Fantasia havde slet ikke tjent de nødvendige penge hjem til at dække de tårnhøje produktionsomkostninger.
Walt Disney stod med valget mellem at erklære sig insolvent eller satse de allersidste mønter på en klassisk eventyrfortælling.
Askepot blev studiets ultimative redningsplanke i 1950, da den ramte biograferne med en visuel og musikalsk kraft, der fik bankforbindelserne til at stoppe deres rykkerskrivelser øjeblikkeligt.
Publikums enorme kærlighed til historien om den tabte glassko betød, at Disney kunne kigge fremad igen og begynde at planlægge ekspansioner ind i tv-verdenen og live-action.
Uden fortællingen om det magiske græskar var fundamentet for drømmen om Disneyland aldrig blevet støbt, og Musen var formentlig endt som en lille fodnote i filmhistorien.
Disney
Den lille havfrue (1989)
80’erne bød på en identitetskrisen så dyb, at ledelsen seriøst overvejede helt at droppe tegnefilm efter de katastrofale tal fra Taran og den magiske kedel.
Animationsafdelingen var reelt set på vej til at blive lukket ned eller solgt fra, da den nye generation af tegnere fik en sidste chance for at bevise deres værd.
Men deres redningsmand var vores allesammens H.C. Andersen.
Under havets overflade fandt Disney endelig tilbage til deres musikalske rødder med Den lille Havfrue, der blandede Alan Menkens Broadway-struktureret musik med klassisk animation på en måde, man ikke havde set i årtier.
Filmen blev startskuddet til den berømte “Disney Renæssance”, som senere kastede megahits som Skønheden & Udyret, Aladdin og Løvernes Konge af sig.
Publikum strømmede tilbage i biografmørket i millioner, og de enorme indtægter fra både billetter og merchandise fyldte kassen så hurtigt, at alle planer om at lukke for animationen blev lagt i graven.
Ariel reddede ikke bare sig selv fra havheksen, hun reddede hele Disneys kreative sjæl fra at blive kvalt af kolde business-mænd i jakkesæt.
Disney
Toy Story (1995)
Samarbejdet med det dengang lille og ukendte Pixar i midten af 90’erne lignede for mange endnu et hasardspil med firmaets ry og pengepung.
Disney havde brug for en digital saltvandsindsprøjtning for at forblive relevante, da de traditionelle tegnefilm igen var begyndt at tabe pusten en smule.
Toy Story leverede varen i en grad, der fuldstændig redefinerede hele genren og sendte chokbølger gennem industrien med sin banebrydende CGI-teknologi.
Computere overtog herfra for alvor pladsen fra de klassiske pensler, og den enorme økonomiske gevinst sikrede, at Disney kunne opkøbe de dygtigste talenter i branchen.
Succesen betød, at Mickey og co. kunne beholde førertrøjen i det nye årtusinde og cementere deres position som de absolutte konger af animation, selvom teknologien bagved havde ændret sig for altid.
Pixar Animation Studios
