Voksne bliver ramt lige i hjertekulen af ren nostalgi, mens en ny generation af børn bliver introduceret til de ikoniske karakterer, i succesfuld præmiere på Disney+.
Efter mange års lidt for krampagtige forsøg på at gøre filtdukker “nutidige” har Disney endelig valgt den mest oplagte løsning.
The Muppet Show er tilbage i en udgave, der ikke prøver at være smart, moderne eller edgy. Den prøver bare at være sig selv – og det viser sig at være rigeligt.
Den nye version læner sig så tæt op ad originalen fra 1976 til 1981, at man hurtigt glemmer, hvor mange år der faktisk er gået. 45 lange år. Fire årtier uden “The Rainbow Connection” i fjernsynet. Varietéformatet er intakt, backstage-kaosset lever videre, og Kermit står igen i midten som den lettere pressede tovholder, der mest af alt forsøger at overleve næste nummer.
Afsnittet kan ses på Disney+ og bliver også sendt på ABC i USA, og publikum har tydeligvis savnet netop det her.
Ifølge FlixPatrol er det første afsnit allerede røget direkte ind som nummer 1 på Disney+, hvilket siger en del om, hvor sultne folk har været efter den klassiske opskrift – og mange flere dukke-fjollerier.
Fans foran kameraet
Seth Rogen er blandt de executive producers, og det kan mærkes på den gode måde. Ikke fordi showet gør grin med sig selv, men fordi kærligheden til universet er tydelig hele vejen igennem. Når Rogen selv dukker op, eller når Sabrina Carpenter står ansigt til ansigt med Miss Piggy, føles det mere som ægte begejstring end skuespil.
Carpenter glider ubesværet ind i formatet, synger, joker og spiller med på meta-humoren uden at stille sig over materialet. Det hele føles som folk, der bare virkelig gerne vil være med.
Alt er ikke helt så vildt som i Jim Hensons storhedstid. Kermit er knap så panisk, Miss Piggy nøjes med juridiske trusler frem for karatehug, og tempoet er en anelse mere strømlinet. Til gengæld er ånden der stadig.
Statler og Waldorf sidder som altid klar på balkonen og leverer deres spidse kommentarer, der stadig rammer præcist.
Det er her, showet for alvor føles levende og minder om, hvorfor det stadig fungerer, selv i 2020’erne.
Ikke alt rammer – og det gør ingenting
Nogle indslag føles lidt tilfældige. Rizzo the Rat, der bryder ud i moderne popnumre, giver måske ikke umiddelbart mening, men det gjorde meget i det oprindelige show heller ikke. Og netop det er pointen.
The Muppet Show har aldrig handlet om perfektion, men om stemning, timing og kaos. Helheden er langt stærkere end de enkelte sketches, og succesen på Disney+ tyder på, at publikum er helt med på præmissen.
Hvis serien bare sender nye seere videre til arkivet, har den allerede gjort sit arbejde.
