Actionfyldt klip fra “Transporter 3”


Lionsgate har udsendt det første officielle filmklip fra deres actionopfølger “Transporter 3”. Det actionfyldte klip, der viser den hårdhændede Frank Martin (i skikkelse af Jason Statham) uddele tæsk til en hel gruppe angribere, kan ses her.

I “Transporter 3” fortsætter den tidligere elitesoldat Frank Martin sit hverv som professionel “transportør”, hvor han nu er flyttet til Paris for at fortsætte sin diskrete, men effektive pakkeleveringsforretning. Dog bliver han atter fanget i et actionfyldt og dødsensfarligt spil, hvor han igen må trække på sine evner udi kampsport og hasarderet kørsel for at overleve.

Francois Berleand gentager sin rolle som Tarconi, som denne gang får følgeskab af Robert Knepper (“Prison Break”, “Hitman”), der spiller filmens hovedskurk.

Olivier Megaton står for instruktionen på den nye film, mens de to forgængere blev instrueret af henholdsvis Corey Yuen og Louis Leterrier.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 corleone82 12 år siden

Vil nu vove at påstå den første blev instrueret af Corey Yuen :)

Skriv ny kommentar: