Instruktøren Adam Shankman (“Hairspray”) er hoppet ombord på Columbia Pictures’ nye version af “Bye Bye Birdie”.
Historien følger Conrad Birdie, en kendt og populær sanger, der er løst baseret på Elvis Presley. Han skal snarligt sendes af sted til hæren, men indvilliger som del af et pr-stunt at have et sidste møde med en fan, før han tager i krig.
Filmen er en ny udgave af den populære musical, der første gang så dagens lys i 1958. Den første filmatisering blev lavet i 1963 med bl.a. Janet Leigh, Ann-Margret og Dick Van Dyke.
Columbia Pictures har længe forsøgt at realisere en opdateret version af filmen – bl.a. med tanken om at gøre hovedpersonen til en hip-hop-stjerne. Både John Chu (“Step Up 2 the Streets”) og Tina Fey har været inde over historien og manuskriptet til remaket, der ikke har en manuskriptforfatter tilknyttet den nuværende planlagte udgave.