Rasmus Heide står bag ny komedie – udspiller sig i dansk shoppingcenter.

Han står bag komedie-succeser som “Blå mænd” og “Alle for én”-filmene.

Nu er Rasmus Heide på vej med endnu en komedie, der har titlen “Centervagt”.

Her spiller Rune Klan og Josephine Park de to sikkerhedsvagter Glen og MC, der benytter utraditionelle metoder for at beholde deres jobs i et skrantende shoppingcenter.

Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende.

Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.

Øvrige navne på rollelisten er Christopher Læssø, Stephania Potalivo, Kirsten Lehfeldt, Martin Brygmann, Nikolaj Stokholm og Charter McCloskey.

Læs også ‘Filmz afslører: Mick Øgendahl har vild idé til “Alle for fire”‘.

“Centervagt” får biografpremiere den 17. juni 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: