Det er usædvanligt, at en amerikansk film først får premiere udenfor USA, og det er endnu mere usædvanligt, når det drejer sig om en potentiel blockbuster med et stort budget – og når filmen vil kunne ses i resten af verden hele 2 måneder før i USA.
Men det er tilfældet med Steven Spielbergs tegneseriefilmatisering “The Adventures of Tintin: Secret of the Unicorn”, som vil få amerikansk premiere 23. december 2011 – men allerede vil kunne ses i Europa, Latinamerika, Asien og Australien sidst i oktober 2011.
Forklaringen er sandsynligvis, at USA er et af de steder i verden, hvor tegneserierne om Tintin er mindst populære, og man håber muligvis at kunne skabe noget positiv omtale af filmen i resten af verden, før filmen slippes løs i amerikanske biografer.
“The Adventures of Tintin: Secret of the Unicorn” produceres af Peter Jackson og benytter 3D-performance-capture-teknologien. I filmens roller ses Jamie Bell som drengereporteren Tintin, Andy Serkis som Kaptajn Haddock og Daniel Craig som skurken Rackham den Røde. Simon Pegg og Nick Frost spiller de to klodsede detektiver Dupond og Dupont.
#1 Chronotau 15 år siden