En ny undersøgelse fra The Nielsen Co. viser, at amerikanerne ser tv som aldrig før. I gennemsnit ser hver amerikaner over 2 år næsten 5 timers fjernsyn om dagen, hvilket er en stigning fra de 4,8 timer, der blev registreret sidste år.
Til sammenligning viste en undersøgelse fra sidste år, at hver dansker i gennemsnit ser 2 timer og 27 minutters fjernsyn om dagen.
En af forklaringerne på amerikanernes steget tv-forbrug er, at flere nu optager de programmer, de før ville have været gået glip af – dette inkluderer HD-optagere samt tv-services som TiVo.
Undersøgelsen viste også, at på trods af de nye teknologier er det stadig begrænset, hvor meget tv, der ses på internettet, selvom det er steget en smule. Den gennemsnitlige seer, der ser video på nettet, så kun i gennemsnit 2 timer og 53 minutter om måneden. Samtidig viste en anden undersøgelse, at kun 1 pct. af alle voksne overhovedet ser tv-serier eller tv-shows på nettet.
#11 enfilmnørd 15 år siden
Passer meget godt på mig, men 5 timer, som moulder666 siger, det er lang tid, musikkanal eller ej
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.