“Ternet Ninja 2” skifter genre fra ungdomsfilm til roadmovie – der bliver noget for alle, lover Anders Matthesen.

Anders Matthesen fortæller nu for første gang konkret om handlingen til fortsættelsen af historien om Aske og den ternede ninja.

Matthesen og medinstruktør Thorbjørn Christoffersen har valgt at skifte en smule spor – “Ternet Ninja 2” bliver nemlig til en roadmovie:

”Ambitionerne med den nye film er endnu højere end den første, og min medinstruktør Thorbjørn Christoffersen og jeg er indtil videre meget tilfredse. Vi føler, at vi har en rigtig god og morsom historie, og det hele kommer til at se fem-seks gange dyrere og flottere ud end den første film. 2’eren bliver mere af en roadmovie end den første. Men der er stadig masser af gode gensyn med den kære familie inklusiv Onkel Stewart, Sirene, Jørn og Sune, som vi syntes var sjove og havde lyst til at dykke lidt mere ned i,” udtaler Anders Matthesen.

Den første “Ternet Ninja” fik premiere i 2018 og solgte flere end 950.000 biografbilletter, hvilket gør den til én af filmhistoriens største danske spillefilm.

Nu er ‘Anden’ så ved at lægge sidste hånd på produktionen af fortsættelsen:

”Vi er næsten færdige med animationsfasen, men bliver ved med at finde på nye ting og ideer, som vi sætter ind i filmen. Og vi tænker meget på at skabe en film, der fungerer lige så godt til teenagere, voksne og ældre som til børn. Alt i alt kan jeg kun sige, at vi alle glæder os vanvittigt meget til at vise den færdige film for publikum om 10 måneders tid.”

Læs også ‘Nyt outfit til fortsættelse: Første billede fra “Ternet Ninja 2“‘.

“Ternet Ninja 2” får premiere den 7. oktober 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: