“The Rain”-instruktør Kaspas Munk står bag den første danske serie fra HBO Europa.
Streaminggiganter optrapper nu for alvor kampen om de lokale serier rundt om i verden.
Netflix har allerede produceret danske “The Rain” – nu er HBO på vej med “Kamikaze”.
Her er Marie Reuther i hovedrollen som Julie, der mister sine forældre og bror i et flystyrt i Rwanda. Julie er efterladt alene i et kæmpe palæ med to dyre biler i garagen og har i princippet alt det, andre kun drømmer om: ungdom, skønhed og penge – masser af penge.
Tabet af hendes familie tvinger Julie til at genfinde meningen med livet, og hun begiver sig ud på en turbulent genopdagelsesrejse, der fører hende fra hjemlandet, Danmark, til alle hjørner af verden.
Foruden Marie Reuther medvirker blandt andre Charlotte Munck (“Efterforskningen”), Carla Philip Røder (“Kød og Blod”), Vidhi Kastebo (“Iqbal & den indiske juvel”) samt Anders Matthesen der indtager rollen som Julies psykolog, Psyko-Bo.
Læs også ‘Anders Matthesen optager ny film med stjerner fra HBO‘.
“Kamikaze” får premiere på HBO Nordic i 2021.
#1 Ronnie Barnhardt 4 år siden