Produktionen af Sæson 2 af den utroligt underholdende “Star Wars”-serie “Andor” er lige om hjørnet.

Vi mangler stadigvæk tre episoder af Tony Gilroy-serien, der fortæller historien om Cassian Andor og hans kamp for Rebel-alliancen inden handlingerne i “Rogue One: A Star Wars Story”, men allerede inden afslutningen på seriens første sæson går man i gang med den næste.

Du kan læse vores anmeldelse af de første fire “Andor”-episoder lige her.

Den 21. november begynder produktionen på Sæson 2 nemlig, har Gilroy fortalt Collider.

Derudover kan det amerikanske filmmedie også rapportere, at Ariel Kleiman, Alonso Ruizpalacio og danske Janus Metz skal instruere episoderne i den kommende sæson, der også bliver seriens sidste. Metz (“Armadillo”) og Ruizpalacio (“Narcos: Mexico”) skal instruere en blok a tre episoder hver, mens Kleiman (“Yellowjackets”) får to blokke a seks episoder.

Forfatterne Dan Gilroy og Beau Willimon vender tilbage i den nye sæson, mens Tom Bissell slutter sig til skribentteamet.

Selvom vi nu ved, hvornår den nye sæson begynder at filme, er det stadigvæk for tidligt at sige, hvornår vi kan forvente at se den næste sæson.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: