Da Angelina Jolie og Brad Pitt første gang mødte hinanden, var det på optagelserne til actionfilmen “Mr. & Mrs. Smith”, der udkom i 2005. Siden har de to verdensstjerner, som danner par privat, ikke medvirket i den samme film. Det bliver der lavet om på nu. En ny film, de begge vil spille med i, er nemlig undervejs.
Se også: Angelina Jolie giver dig et indblik i ondskaben i “Maleficent”
På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvad filmen kommer til at handle om, men det er Jolie selv, som har skrevet manuskriptet til filmen. Om “Tomb Raider”-skuespillerinden også vil instruere projektet, som det var tilfældet med manuskript- og instruktørdebuten “In the Land of Blood and Honey” er endnu uvist.
Mens vi venter på, at projektet starter optagelserne, kan vi glæde os over, at Jolie allerede vil kunne opleves på det store lærred den 29. maj 2014 i Disneys “Maleficent”. Pitt indtager også biograferne i 2014. Det er i forbindelse med krigsfilmen “Fury”, som får premiere den 13. november.