Warner Bros. har fået Anne Hathaway til at medvirke i den kommende romantiske komedie “The Fiance”, som vil blive instrueret af Burr Steers. Studiet forventer, at produktionen vil blive sat i gang i marts.
Etan Cohen (“Tropic Thunder”) er for tiden i fuld gang med at genskrive manus til filmen. “The Fiance” er originalt skrevet af Dyanne Stempel og Jennifer Robinson.
I filmen vil Hathaway spille en kvinde, som aflyser sine bryllupsplaner og slår op med sin tilsyneladende perfekte forlovede, så hun kan finde ud af, hvem hun virkelig er. Hendes forstyrrende forældre prøver derpå at lappe tingene sammen igen mellem parret, hvilket gør det umuligt for hende at komme videre.
Hathaway kan for tiden ses sammen med Steve Carell i Warner Bros.’ komedie “Get Smart”.
Næste gang, Hathaway vil kunne ses i biografen, vil blive i Gary Winicks komedie “Bride Wars” sammen med Kate Hudson.