“Black Panther” er ikke noget særligt, mener medlem af Oscar-akademiet. 

Marvel Studios har kørt en stor kampagne for at fremme Oscar-chancerne for “Black Panther”, der er nomineret i kategorien Bedste film som den første superheltefilm nogensinde.

Nu afslører et anonymt Akademi-medlem sin Oscar-stemmeseddel, hvor man skal rangere de otte film i Bedste film-kategorien. Og det er ikke blevet til en førsteplads til MCU-filmen:

”Hør, det er en tegneseriefilm fra Marvel, og den er ikke meget bedre end alle de andre, men du bliver nødt til at anerkende den for dens massive sociale indflydelse,” siger Oscar-medlemmet til The Hollywood Reporter.

Den anonyme Hollywood-instruktør er én blandt cirka 9.000 stemmeberettigede til årets Oscar. Vedkommende har “Black Panther” som nr. 3 på sin stemmeseddel.

Øverst er “BlacKkKlansman” efterfulgt af “The Favourite”, imens Netflix-filmen “Roma” er helt nede på en fjerdeplads:

”Den dyreste hjemmefilm, der nogensinde er lavet. I forhold til Netflix hvad er så vores job som Akademi-medlemmer? … ‘Roma’ er strålende arbejde visuelt set – på det store lærred – men det bliver fjernet, når du ser den på tv.”

Netflix har tidligere udtalt, at “Roma” også er værd at se på telefonen – læs om det her.

Oscar-showet afholdes d. 24. februar.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 5 år siden

Korrekt
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 hvilken del ? at den ikke er bedre end de andre marvel film, eller at den stadig skal anerkendes ?
Gravatar

#3 Johnny42 5 år siden

Hans anden kommentar giver ingen mening

Den dyreste hjemmefilm, der nogensinde er lavet. I forhold til Netflix hvad er så vores job som Akademi-medlemmer? … ‘Roma’ er strålende arbejde visuelt set – på det store lærred – men det bliver fjernet, når du ser den på tv.


Deres job som Akademi medlemmer er vel at vurdere hvilken film er bedst inden for den kategori de skal bedømme. Så burde det vel ikke have nogen betydning hvilket medium den oprindelig var udsendt til.
Gravatar

#4 Justin 5 år siden

#3
så langt er vi ikke kommet endnu der er stadig nogen der har den mærkelige ide af en film er bedre fordi den har haft biograf premierer, men eftersom Roma har vundet priser her og der, er vi på den rigtigt retning
Gravatar

#5 [ikke godkendt bruger] 5 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#6 Justin 5 år siden

#5
En mulighed kunne jo være at film både kunne være tilgængelig på streaming og I biografen, men det lader ikke til at biograferne er interesseret i det
Gravatar

#7 Alex- 5 år siden

Jeg synes som sådan heller ikke at Black Panther var noget særligt, glimrende film men ikke bedre end så mange andre Marvel film. I USA er den bare blevet et stærkt symbol for sortes rettigheder osv osv, og når nu armerikanerne godt kan lide at overdrive hvad som helst, så er det vel ikke så overraskende. Det får blot flere til at se superhelte film, og løfter (forhåbentlig) kvaliteten yderligere, så jeg brokker mig ikke. :-)
Gravatar

#8 Bishop 5 år siden

#6
De er tilgængelige på begge, bare ikke på samme tid.
Hvis man absolut ikke vil støtte biograferne, kan man jo prøve at styre sit forkælede ego og vente til udgivelsen på streaming tjenesterne.

Skriv ny kommentar: