James Wan laver ny horrorfilm før “Aquaman 2” – optagelserne er begyndt.
Han er kendt som hjernen bag ‘Conjuring-verse’. Men på det seneste har James Wan også udforsket action-genren med først “Fast & Furious 7” og senest “Aquaman”.
Det er planen, at Wan også skal stå bag en “Aquaman 2”, der får premiere i 2022 – læs detaljerne her.
Men inden da vender instruktøren bag gyserfilm som “Saw”, “Insidious” og “The Conjuring” tilbage til horrorgenren.
Det sker med Wans spillefilm nr. 10, som får titlen “Malignant”, der har “Annabelle”-stjernen Annabelle Wallis på rollelisten.