Af: kasperfmn | Udgivet: 2009-05-20

Filmz deltog for nylig i en virtuel presseevent med producerne Steve Starkey og Jack Rapke, som er i Cannes for at promovere den nye Robert Zemeckis-film “A Christmas Carol”, der har Jim Carrey i både hovedrollen og en række andre roller. Filmen bygger på den klassiske Charles Dickens-historie om den gnavne gnier Ebenezer Scrooge, der får besøg af tre juleånder. “A Christmas Carol” får premiere i danske biografer 6. november.


Jack Rapke og Steve Starkey (foto: Disney)


Producer Steve Starkey

Hvad har ændret sig, og hvad er nyt i denne 3D-version af “A Christmas Carol” i forhold til Zemeckis’ andre film?

“Siden vi startede vores nye selskab, der er dedikeret til den nye digitale kunstform, er der samtidig en 3D-afdeling, som skaber billeder, mens vi færdiggør filmen. Så det er første gang, vi er i stand til at se 3D-billeder, mens vi er i gang med at lave filmen. Så hvis vi ønsker at foretage justeringer for at øge 3D-effekten af en optagelse eller scene, kan vi straks at gå tilbage og gøre scenen perfekt.”

Hvordan lavede I Ebenezer Scrooges udseende?

“Skabelsen af alle vores figurer involverede mange folk, og i sidste ende er det skuespilleren, der påtager sig rollen som figuren. Det starter med Bob Zemeckis, der omhyggeligt arbejder sammen med vores karaktertegnere, som overvåges af Doug Chiang, og de finder på figurernes første udseende. Vi fik så yderligere inspiration, da vi castede en skuespiller i rollen. Så i Scrooges tilfælde forsøgte vi os med en række forskellige design og blev derefter i sidste ende inspireret af Jim Carrey og den måde, han udfyldte rollen på.”

Blev beslutningen om at bruge Jim Carrey i flere roller taget i begyndelsen, eller blev det besluttet gennem eksperimenter med performance capture-teknologien?

“Beslutningen om at bruge Jim Carrey til at spille alle de figurer, han gør i filmen, blev taget i begyndelsen. Dette var meget krævende af Jim, fordi han var nødt til at finde på særprægede stemmer og karaktertræk for hver figur, han spillede, for at gøre dem forskellige fra hinanden. Han skulle også spille Scrooge i en yngre udgave, både som dreng og som ung mand. Og disse to roller krævede store overvejelser om, hvad det var, der gjorde Scrooge til den, som han er.”

Kunne ikke finde video
”A Christmas Carol” – Special Treats Cannes


Producer Jack Rapke

Dickens-historien er temmelig dyster indimellem. Hvor skræmmende vil den nye film være?

“Ja, historien har dystre elementer, hvilket naturligvis er nødvendigt, når man laver en film om en mands rejse for at frelse sin sjæl. Filmen er dog Disneys “A Christmas Carol”, så vi bevarer integriteten af Disney-brandet uden at give køb på de dystre øjeblikke, der er nødvendige for at fortælle netop denne historie.”

Jim Carrey – som er mest kendt for sine talenter som komedieskuespiller – spiller i filmen hovedrollen. Havde dette nogen betydning for filmens stil i retning af en mere komisk tilgang, eller er filmen mest af alt et drama?

“Manuskriptet, som er skrevet af Bob Zemeckis, er tro mod Dickens’ fortælling. Scrooge er en mand af mange dimensioner, som for det meste er dramatisk, men som også indeholder komiske elementer. Vi følte, at Jim Carrey havde den nødvendige tyngde som dramatisk skuespiller til at levere den nødvendige præstation, og det siger sig selv, at hans komiske genistreger også får lov til at folde sig ud fra tid til anden i historien.”

Hvad vil du sige til det publikum, der er skeptisk over for motion-capture-teknologien?

“Jeg gik selv på filmskole og blev uddannet som en klassisk ‘filmskaber’. Jeg forstår ikke helt modstanden mod denne kunstform. Filmhistorien består af igangværende og fortsatte teknologiske innovationer, der giver en mulighed for at fortælle historier på forskellige og bedre måder. Man troede, det ville være umuligt, første gang der var en, der flyttede på det traditionelle filmkamera. Lyd på film blev i starten afvist. Farve på film blev blev i starten afvist. Så det forekommer mig, at enhver form for teknisk modernisering har haft en naturlig modstand i begyndelsen. Vores kunstform er bare en anden måde at fortælle historier på, hvilket er, hvad filmkunsten i bund og grund handler om.”


”A Christmas Carol” – Featurette: Performance Capture

Gravatar

#1 Sverkel 14 år siden

Kæft han er sej Carrey :D

Glæder mig rigtig meget til at se denne film :D
Gravatar

#2 Norrah 14 år siden

Cerrey har godt nok lavet mange film af denne type..

I ved:
"fyr har et problem med dit og dat"
"opnår et eller andet som fjerner hans hæmninger/problemer"
"lære en lektie og bliver en bedre person".

Bruce almighty, Liar Liar, Yes Man...

Men tror godt nok det her bliver en af de bedste film han har lavet længe..

Tror vi skal tilbage til Me, Myself & Irene, eller Series of misunfortunate events, før han lavede noget godt. Det er trist, for han er vildt talentfuld.
Gravatar

#3 soren 14 år siden

Sjovt. Det første jeg tænkte da jeg så billedet på nyheden var også carrey i Lemony Snickets.
Glæder mig da også til den her, da jeg både elsker En ulykke kommer sjældent alene, og et juleeventyr
Gravatar

#4 filmz-RJ 14 år siden

Ja, den ser jeg osse frem til. Den mand er hyper funny.
King Kong is not my grandpa
Gravatar

#5 Nicki52 14 år siden

Glæder mig. Men til Bruce: Den kommer også med dansk tale.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#6 filmz-RJ 14 år siden

Dansk tale versionen ødelægger for mig hele oplevelsen, da det er Jims stemme og mimik der er hele oplevelsen.
King Kong is not my grandpa
Gravatar

#7 Nicki52 14 år siden

Skal også se den i Org. for det ødelægger som sagt det hele. Er helt enig med RJ.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: