Den klassiske science fiction-genre trækker på alverdens fantastiske væsner, tidsrejser, robotter, fremmede verdener og rumskibe. Dermed er der lagt op til spænding, uhygge, overraskelser og angst, men lige så ofte har filmene været fyldt med sociale kommentarer til samtiden, hvad enten disse var bevidste eller ubevidste. Det er derfor tit ligeså lærerigt at kigge på en historisk periodes science fiction-film som de mere realistiske fortællinger.

Filmene har også budt på effekter, som efter bedste evner udnyttede tidens teknikker til at skabe overbevisende syn. Mange af disse er imidlertid falmet noget med tidens tand, og når man i dag betragter de store klodsede robotter, de spøjst udseende laserstråler eller de flyvende tallerkener, er det svært ikke at trække lidt på smilebåndet. De science fiction-film, der har overlevet tidens gang, er først og fremmest dem, hvis succes ikke afhang af effekterne i sig selv til at begynde med. Ikke desto mindre har Hollywood netop set science fiction-filmene som nogle af de mest oplagte at genindspille, eftersom de nye CGI-tider giver muligheder for effekter, som ophavsmændene kun kunne drømme om. I anledning af den nye genindspilning af “The Day the Earth Stood Still” har Filmz derfor kigget på nogle af de kommende science fiction-remakes, der er på vej.

Fred M. Wilcox’ lille perle “Forbidden Planet” er blandt de science fiction-film, som oftest fremhæves, når snakken falder på, hvilke film der kunne nyde godt af et remake. Gennem årene har bl.a. James Cameron været blandt dem, der har forsøgt at få et i gang, men nu lader det for første gang til rent faktisk at blive til noget. J. Michael Straczynski, der tidligere har stået bag tv-serien “Babylon 5” og Clint Eastwoods nyeste film “Changeling”, er hyret til at skrive manuskriptet. Historien, der er inspireret af Shakespeares “Stormen”, handler om en lille gruppe astronauter, der ankommer til en fjern planet kun befolket af en arrogant videnskabsmand og hans sexede datter, men som snart bliver forfulgt af et morderisk væsen. Filmen var en stor inspirationskilde til “Star Trek” og indeholdt også et banebrydende og uhyggeligt elektronisk soundtrack. Desuden bød den på Leslie Nielsen i en sjælden alvorlig rolle samt ikke mindst den ikoniske Robby the Robot, som hurtigt stjal al opmærksomheden.

Det er dog ikke kun aldrende film, der bliver genindspillet i disse år. Paul Verhoevens cyberpunk-fortælling, der ellers ikke viser mange alderstegn, har også et remake undervejs. Det lyder måske ikke ligefrem lovende, men bag kameraet skal man finde ingen anden end Darren Aronofsky, der bl.a. har instrueret “Requiem for a Dream”, “The Fountain” og den kommende “The Wrestler”, og derved lyder tanken straks mere interessant. Aronofsky ser dermed ud til at følge Christopher Nolan i springet fra mere smalle arthouse-film til en større actionfilm-franchise, og det bliver meget spændende at se, hvordan han klarer overgangen. Den oprindelige film var som bekendt en særdeles effektiv blanding af voldelig action og satire, og ikke mindst scenen, hvor den livsfarlige robot ED-209 overhører en pistol falde til jorden og sønderskyder en uheldig medarbejder, er siden gået over i filmhistorien.

Filmatiseringen af Alex Raymonds klassiske pulp-tegneserie fra 30’erne ville det være synd at kalde særlig alvorlig. Filmen fra 1980 er instrueret af Mike Hodges, der tidligere havde stået bag den barske “Get Carter”, men i modsætning til den er “Flash Gorden” fra starten en kitschet og kunstig oplevelse, udformet mere i ånd med den gamle tv-serie end med Raymonds tegneserie. Med Queens iørefaldende musik og storslemme replikker som ”Flash, I love you, but we only have fourteen hours to save the Earth!” og ”No! Not the bore worms!” er den en helt igennem absurd, men egentlig også ret underholdende oplevelse. Breck Eisner, som også har instrueret “Sahara”, bringer historien tilbage til det store lærred i 2010. Hvem, der denne gang skal trække i de stramme bukser, og hvorvidt filmen bliver i samme campede tone som den forrige, er dog stadig uvist.

Selvom den nyligt afdøde Michael Crichton er mest kendt for at være forfatteren til en række science ficion-romaner, så har han også stået bag kameraet på adskillige film, hvoraf “Westworld” nok er den mest vellykkede. Filmen foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor man kan besøge en temapark i en western-, middelalder- eller romertidsverden. Her fornøjer gæsterne sig med at dræbe og have sex med de androider, der er programmeret til at stå til rådighed for deres fornøjelse. Et eller andet går dog galt, og pludselig begynder de før så lydige robotter at gøre modstand. Inden længe er det i stedet gæsterne, der står for skud. Filmen er ikke mindst mindeværdig pga. Yul Brynners isnende psykotiske cowboy-androide med det uforglemmelige kolde blik. Hvorvidt Crichtons død vil påvirke projektet vides endnu ikke, men Billy Ray, som tidligere har skrevet “Flightplan” og “Shattered Glass”, skulle eftersigende være i sving med manuskriptet.

François Truffauts sære, men fascinerende filmatisering af Ray Bradburys berømte roman var ikke nogen stor succes i dens samtid, men har sidenhen fået en mindre kultstatus. Som Truffauts første (og eneste) engelsksprogede film samt hans første i farver var forventningerne måske for høje, og det hjalp ikke, at hans manglende engelskkundskaber smittede af på dialogen, der er underlig stiv i det. Filmen fortæller historien om et fremtidigt fascistisk samfund, hvor individuelle tanker frarådes, og bøger derfor anses som farlige. Hovedpersonen er brandmanden Guy Montag, hvis job det er at brænde bøger, og titlen “Fahrenheit 451” refererer da også til den temperatur, hvor papir brænder. En genindspilning har været på tale siden 1994, og skuespillere som Mel Gibson, Brad Pitt, Tom Cruise og Tom Hanks har alle været nævnt som mulige hovedrolleindehavere. Frank Darabont, der bl.a. har lavet “The Shawshank Redemption”, står for manuskriptet og er for tiden på udgik efter en ny skuespiller til hovedrollen. Hvem, det kunne tænkes at være, og om Darabont også vil instruere filmen, må fremtiden vise.