Den årlige filmfestival i Berlin, der går under navnet Berlinalen, er en af verdens største og vigtigste af sin slags. Særligt for dansk film. Festivalen har ofte et godt øje til danske film – i år er ingen undtagelse. Årets Berlinale, der begynder i denne uge, har igen i år masser af danske film på programmet. De er i fornemt selskab: vinderlisten af hovedprisen, Guldbjørnen, er imponerende filmlæsning. Her Filmz’ bud på de fem bedste Berlinale-vindere igennem tiden.

5. “Frygtens pris”

Prisen blev uddelt for første gang i 1951. Allerede i 1953 vandt Henri-Georges Clouzot med en film, der siden er blevet en klassiker. En meget simpel film: To biler fyldt med dynamit skal i vanskeligt terræn transportes fra A til B af fire vovehalse. Clouzot, en slags fransk Hitchcock, kunne lave suspense ligesom, nå ja, Hitchcock. Trods det simple plot sidder man, i mangel på allerede nedbidte negle, og bider i hvad som helst for at udholde den sprængfarlige spænding.

4. “Mod muren”

I 2004 tog Tyskland en sjælden hjemmebanesejr. Dog med lidt udebanehjælp. Den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin genfortolkede den tyske hjemstavnsfilm ind i en tysk-tyrkisk kontekst, hvor han satte en stor, fed og rørende smuk finger på det ømme, tyske punkt: Det store tyrkiske mindretal. Det bagvendte tvangsægteskab imellem den fordrukne selvmordskandidat, Cahit, og den meget yngre, moderne festpige, Sibel, føles vitterligt, som om man rammer en mur bygget på kulturkløfter.

3. “Chihiro og heksene”

Selv om Japans svar på Walt Disney, Hayao Miyazaki, indledte sin karriere som animator tilbage i 60’erne, så var det først med denne Guldbjørne-vinder i 2002, at han for alvor blev kendt i Vesten. Men hvor Disney oftest har entydigt gode og onde karakterer, så markerer Miyazaki sig anderledes med nuancer i sine film. Det er også tilfældet med den mystiske parallelverden pigen Chihiro indtræder i, hvor hekse og andre magiske væsner både har gode og dårlige sider i en film, der dog er ubetinget god.

2. “12 vrede mænd”

Sidney Lumets vinder fra 1957 er indbegrebet af en snakkefilm, men hvilken en. Den er sat såre simpelt op: 12 jurymedlemmer skal afgøre en mordsag, der virker ligetil – den sorte dreng gjorde det. Alle er enige på nær Henry Fondas retskafne jurymedlem nr. 8. Han insisterer på, at tvivlen skal komme drengen til gode, og det gode argument skal sejre. Den kan virke lidt for blåøjet moralsk den dag i dag, men budskabet er universelt og jurydramaet er slet og ret medrivende.

1. “The Thin Red Line”

Terrence Malicks måske bedste film vandt i 1999. En film, der bør vises til alle dem, der mener, at krig er løsningen på noget som helst. Krigens rædsler trænger langt ind under huden, når en gruppe amerikanske soldater – spillet af stort set samtlige stjerneskuespillere fra Hollywood – skal indtage en bakketop fra japanerne. Malicks lyriske stil skildrer meningsløsheden perfekt i en krigsfilm, der vel kun har “Dommedag nu” som sin lige.