Hvad er en kultfilm? Spørgsmålet er godt og svært at svare på, men det er ikke noget, en film selv kan bestemme, at den er. Det er noget kulten, filmens fans, bestemmer. De elsker ikke deres kultfilm, som de tilbeder, på trods af dens mange fejl, men netop på grund af fejlene. De elsker, at kultfilmen ikke er helt rigtig eller perfekt, som den almindelige film. Og så skal den have gode quotes, som kultfans selv kan råbe under filmen, når de ser den for 20. gang. Her er de fem bedste kultfilm.
5. “Clerks”
Dantes liv er næsten lige blevet så slemt, som det kan blive: Han er blevet kaldt på ekstravagt i døgnbutikken i dag. Nederen! Han gider ikke. Det fortæller han i sort-hvide-billeder mange gange: ”Det var ikke engang meningen, at jeg skulle være på job i dag”. Der sker ikke meget, det er derfor man elsker Kevin Smiths kultfilm, der introducerede Jay og Silent Bob, som går igen i en række af Smiths film som “Mallrats” og “Chasing Amy”. De laver heller ikke meget; står uden for butikken og stener, sælger lidt hash. ”Du er lukket,” slutter den kultklassiske affære med.
4. “The Room”
Tommy Wiseau hævder at være født og opvokset i New Orleans, men han taler mere gebrokkent amerikansk end Arnold Schwarzenegger. I 2003 debuterede den selvlærte Wiseau som maunskriptforfatter, hovedrolleskuespiller og instruktør med kærlighedsdramaet “The Room”. Han var overbevist om, at filmen kunne vinde en Oscar, så han fik den sat op i de relevante biografer, det kræves for at komme i Oscar-betragtning. En IMDb-score på 3,5 senere regnes den helt igennem mislykkede film nu i stedet for kult- og ikke Oscarmateriale. Plasticskeer og puder fyger igennem luften ved midnatsvisninger af filmen, når fans skal vise deres begejstring/had til “The Room”.
3. “The Blues Brothers”
Mange gode ting er kommet ud af det amerikanske satireprogram Saturday Night Live. Der begyndte de blå brødre, Dan Aykroyd og John Belushi, et sketchshow i 1978, der siden blev til filmen to år senere om de kriminelle brødre Jake og Elwood, som vil redde et katolsk børnehjem fra at lukke. Plottet er ret ligegyldigt, men det er de to kridhvide brødres hang til blues og soul som ellers kun James Brown, Aretha Franklin og Ray Charles kan levere den. Det bliver ikke mere karaokevenligt.
2. “The Rocky Horror Picture Show”
Det bliver næsten ikke mere kult, mere dårlig smag af den bedste slags. Med sin mærkelige genreblanding af komedie, musical og horror blev den et sikkert flop ved premieren i 1975. Men siden da er kulten omkring den her low budget-sag bare vokset og vokset. Midnatbiograferne havde få år efter filmen om Dr. Frank N. Furter og det årlige Transsylvanien-konvent på weekendplakaterne over det meste af USA. Der er kun én ting at sige: vi er alle ”Sweet transvestites from transsexual, Transylvania!”
1. “The Big Lebowski”
Hvert år i skiftende byer i USA afholdes Lebowski Fest, hvor mennesker fra hele landet kommer klædt ud som deres yndlingskarakter fra filmen. Historien om The Dude har alle ingredienser for at blive den ultimative kultfilm: Den er en slags pastiche-genindspilning af Humphrey Bogart-klassikeren “The Big Sleep”, den svømmer i legendariske citater (”Shut the fuck up, Donny!”) og så har den de kultiske gentagelser; de mange white russians, som The Dude drikker i stedet for whisky som en rigtig privatdetektiv ville gøre det. Sidst, men ikke mindst, så er der tæppet, der virkelig bandt rummet sammen. ”He peed on my rug!”
#1 keen 9 år siden
#2 HighFlyer15 9 år siden
Forstår ikke hvorfor den får den titel. Det er overall bare en dejlig god film.
#3 Geekalot 9 år siden
#4 cain 9 år siden
#5 Mikkel Abel 9 år siden
Hvordan kan du benægte de andre deres kultstatus? The Room er jo nærmest definitionen på en kultfilm.
#6 moulder666 9 år siden
Enig. Det tætteste vi kommer på det her i Danmark er nok "Nattens Engel", som er så ringe, at det bliver kult!
#7 Geekalot 9 år siden
#8 Mikkel Abel 9 år siden
Mener du, at de andre ikke er kult fordi du ikke har set dem?
#9 Geekalot 9 år siden
#10 Mikkel Abel 9 år siden