Disney har annonceret at der er en 2-disc Special Edition dvd på vej af “Askepot”.

“Askepot” er genfortællingen af det gamle eventyr med samme navn. Askepot, en adopteret datter af en over-klasse dame, gøres til slave i sit eget hjem. Mens hendes sted-moder og grimme sted-søstre er til det royale bal, får hun en overraskelse fra en venlig sjæl.

Filmen er blevet fuldt restaureret, og udgives med en masse nyt ekstramateriale. Som med tidligere Disney dvd-udgivelser af deres klassikere vil denne film komme i en almindelig Special Edition, samt et samler sæt.

Om ekstramaterialet på den almindelige special edition lyder det fra uofficielle kilder, at det vil inkludere rekonstruerede slettede sange, en live-action film sammenligning af åbnings-sekvensen, en “Cinderella That Almost Was” dokumentar, en “House of Royalty” dokumentar, en film med navn “Cinderella stories from ESPN Classic” og en “Rage-to-Riches: The Making of Cinderella” dokumentar. Sættet færdiggøres med et “Cinderella Laugh-o-Gram” fra 1922, nye musik videoer, “A Dream Is A Wish Your Heart Makes” og “Every Girl Can Be A Princess” med alle de animerede Disney-prinsesser. Der er desuden et smugkig på “Askepot 3” og flere ting.

“Askepot” Special Edition udgives på R1 4. oktober, men kan forventes på R2 omkring samme tid.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#11 maniac 19 år siden

Darth Dalle, du skulle prøve at sætte dig til at se nogle Disney klassikere. Hvis det er din holdning de kun er for børn, snyder du dig selv for gode filmoplevelser, ved ikke at se dem...

Desuden kan man vel også argumentere for "Star Wars" er børnefilm, men dem ser du da, har jeg et indtryk af ;)

Ahhh, dette bringer minder om Bambi-diskussionen hvor en hvis Thomasb84 kom med idéen om at tegnefilm kun er for børn og homoseksuelle.
Gravatar

#12 davenport 19 år siden

Ja Maniac... Han var sku sager den karl.. Men også sjov, på en psykopatisk måde, forstås.. ;D

Man grinede faktisk meget, bare synd han altid skulle trolle.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#13 filmz-bettemus 19 år siden

den lille havfrue kan stadig købes, bla på axelmusic.dk som kode 2 og på læserdisken som kode 1. glæder mig også til askepot har alle dem som er udkommet og elsker at se dem.
Gravatar

#14 davenport 19 år siden

13 - velkommen til Filmz.dk :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#15 filmz-bettemus 19 år siden

disney filmene er for alle aldre uden tvivl. både tegnefilmene men også de spillefilm de har udgivet.

Gravatar

#16 filmz-bettemus 19 år siden

takker, det er en god side har jeg fundet ud af, man finder mange gode nyheder
Gravatar

#17 maniac 19 år siden

#12 jo, han havde evnen til at chokere, forarge og underholde på samme tid :)

#13 Den havfrue på axel er udgået, og den på laseren er en der ikke er udkommet endnu, men blot oprettet som mulig fremtidig udgivelse :(

Og, ja, velkommen til Filmz :)
Gravatar

#18 filmz-bettemus 19 år siden

#17 ups sorry så var jeg heldig at få den mens de stadig havde den, håber at den snart kommer igen så for din skyld.

Gravatar

#19 maniac 19 år siden

#18 Jo, den kommer jo nok på et tidspunkt, Disney skal nok få den smidt på gaden, når de lugter en profit :)
Gravatar

#20 Jay El 19 år siden

#18 og #19 Det vil sige, at mit indlæg i #3 ikke tæller? :(
;)

Skriv ny kommentar: