Efter at have hjulpet med at bringe ‘Paddington’-franchisen og den nye ‘Willy Wonka’-film til live, har instruktør Paul King nu øjnene rettet mod en anden ikonisk karakter.

Kilder fortæller Deadline, at King er blevet hyret til at instruere en ny ‘Prince Charming’-film hos Disney. Simon Farnaby og Jon Croker skriver manuskriptet sammen med King.

Selvom detaljerne om plottet endnu er ukendte, har Prince Charming-karakteren mange oprindelser i litteraturen, men når det kommer til Disney, er han normalt kædet sammen med karakteren, der bliver den elskede for mange af Disney-prinsesserne. Mange forbinder ham med klassiske animationsfilm som ‘Tornerose’ og ‘Snehvide’, men hans oprindelse er egentlig fra ‘Askepot’, hvor Askepots kærlighedsinteresse er Prince Charming.

Når det kommer til denne film, understreger insiderne dog, at filmen ikke specifikt vil være knyttet til ‘Askepot’.

Filmen passer godt til Kings stil, efter han med succes har lanceret en anden familievenlig franchise med ‘Paddington’. To film har fulgt den unge peruvianske bjørn og hans eventyr i London, og en tredje film, ‘Paddington in Peru’, som King er executive producer på, er på vej.

King instruerede senest ‘Wonka’, som har Timothée Chalamet i hovedrollen. Filmen var endnu en stor succes for instruktøren og indtjente 634 millioner dollars på verdensplan.

Farnaby er en fast samarbejdspartner for King og har skrevet manuskripterne til både ‘Paddington’-filmene og ‘Wonka’.

Hvornår Charming-filmen udkommer er ikke blevet offentliggjort.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 2 måneder siden

Hedder Prince Charming filmen ikke 'Shrek 2' ? :-)
Lidt trold er man vel altid :-)

Skriv ny kommentar: