Den australske tv-skuespillerinde Brooke Satchwell, der nok er bedst kendt for sin rolle i den australske tv-serie “Neighbours”, var vidne til gårdagens terrorangreb i Mumbai i Indien på tætteste hold.

28-årige Satchwell var sammen med sin kæreste David Gross til et produktionsmøde på hotellet Taj Hotel. Mens hun befandt sig på toilettet, blev hotellet angrebet af terrorister.

Sammen med andre skrækslagne gæster låste hun sig inde på toiletterne, mens der lå lig udenfor og folk blev skudt i hotellets korridorer.

Hotellets personale lod Satchwell gemme sig i et kosteskab, indtil sikkerhedsfolk en time senere fik hjulpet hende ud af hotellet.

De 7-9 koordinerede terrorangreb i Mumbai har indtil videre kostet 125 mennesker livet. Torsdag aften var politiet i byen stadig i kamp med terrorister på Taj Mahal og et andet hotel i byen.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-TheNthDoctor 15 år siden

AT holde sig væk fra de lande, dér.
Gravatar

#2 filmz-spoon 15 år siden

Hvilke lande er der så tilbage?
Gravatar

#3 Christian Voldborg 15 år siden

Det er et hårdt at være australsk skuespiller i år.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#4 wimmie 15 år siden

Grønland, Island og Norge :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5 filmz-flatipus 15 år siden

island, hmm noget tyder på uroligheder deroppe i den kommende tid
Gravatar

#6 gi-jones 15 år siden

islandsk-islamisk terrorisme er jo et voksende problem på hele den nordlige halvkugle :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: