Autumn Reeser, som nok bedst er kendt for sin rolle som Taylor Townsend i tv-serien “Orange County”, har sluttet sig til P.J. Pesces “Smokin’ Aces: Blowback”, der er en prequel til “Smokin’ Aces” fra 2006.

I filmen, som for tiden er i gang med optagelser i Canada, medvirker desuden Tom Berenger, Vinnie Jones, Nestor Carbonell, Tommy Flanagan, Maury Sterling og Christopher Holley.

Reeser vil i filmen tilhøre en del af den berygtede Tremor-familie som Kaitlin ‘AK-47’ Tremor.

Plottet til filmen har tidligere lydt på, at det hovedsageligt vil centrere om Tremor-familien, men det har sidenhen bølget frem og tilbage, hvad handlingen egentlig vil være, da ikke alle medlemmer fra Tremor-familien kunne lokkes tilbage til endnu en omgang.

Hvor den første film var en stjernespækket affære med Ben Affleck, Ryan Reynolds, Ray Liotta, Andy Garcia og Jeremy Piven på rollelisten, så forventes det ikke, at nogen af de fem vil vende tilbage, hverken i større eller mindre roller.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: