Marvel Studios bør vente med at genintroducere Wolverine til MCU, mener Joe Russo.
Sammen med brormand Anthony står Joe Russo bag den største Marvel-succes nogensinde, “Avengers: Endgame”.
Derfor bør Marvel lytte, når Russo giver gode råd om fremtiden for MCU.
Nu udtaler Russo sig om fremtiden for Wolverine i MCU, som er blevet en mulighed efter Disney-overtagelsen af Fox:
”Hugh Jackman har gjort et utroligt arbejde med den karakter over årene, og jeg synes, at de bør tage en pause et stykke tid, før en ny får chancen,” siger Joe Russo til ComicBookMovie.
Læs også ‘Marvel-insider afslører 6 gigantiske MCU-nyheder – hvis det altså er ham‘.
Wolverine medvirkede senest i “Logan” fra 2017, der blev Hugh Jackmans sidste optræden som den mest populære X-Men-mutant.