Marvels superhelte kan ikke kun bekæmpe ondskab, men også hive biografgængere ind i biografens mørke i hobetal.
Se også: Disney annoncerer officielt “The Avengers 2″.
“The Avengers” rundede i weekenden således den magiske grænse på 1 milliard dollars i omsætning og har dermed overgået den samlede omsætning for “The Dark Knight” efter blot 19 dage i biografer rundt om i verden.
Det er ikke mindst imponerende, idet filmen kun har været ude i de amerikanske biografer i 10 dage.
På den samlede liste over verdens mest omsættende film ligger “The Avengers” for øjeblikket på 11. pladsen, men det forventes, at den allerede efter næste weekend vil passere film som “Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende”, “Ringenes herre: Kongen vender tilbage” og “Transformers 3”.
Dermed vil filmen kunne rykke op på 4. pladsen bag “Avatar” (2,7 mia. dollars), “Titanic” (2,1 mia. dollars) og “Harry Potter og dødsregalierne: Del II” (1,3 mia. dollars).
#21 Therien 11 år siden
Den der må stå for egen regning.
#22 The Insider 11 år siden
#23 Kruse 11 år siden
Det kan jeg også lige gå med på :)
#24 Therien 11 år siden
hehe yeah right.. Eller Battleship...? Så du mener ikke at Avengers følger en trend?
Ej det havde jeg ikke regnet med..
#25 Babo84 11 år siden
#26 Therien 11 år siden
D9 er et helt andet dyr.. Et lidt mindre, men langt klogere og hurtigere dyr..
#27 The Insider 11 år siden
Nej. Den er banelængder bedre og mere helstøbt end de sidste 10 års gængse blockbuster. Folk taler meget om, hvordan Whedons manuskript er noget juks, men jeg kunne ikke være mere uenig.
Jovist, dele af den centrale historie er noget fjollet, hvis vi altså taler om alt det, der har at gøre med den der kube, som jeg ikke engang kan huske navnet på på stående fod... Men det er jo blot en katalysator, en MacGuffin (ligesom i talløse andre fremragende actionfilm/thrillere/you-name-it), og et manus er SÅ meget mere end "bare" handlingstrådene (jeg kommer ind på dette igen lige straks). For det er dæleme ikke kun skuespillerne (eller Whedons instruktion, for den sags skyld), der kan tage æren for filmens vidunderlige karakterskildringer eller gruppedynamikken, som formentlig er filmens største forcer, men i dén grad også manuskriptet.
For det er altså i manuskriptet, at Whedon har indsat alle de her små, mindeværdige momenter med de forskellige helte... det er manuskriptet, der skildrer det skiftevis humoristiske, intense og endda (en sjælden gang imellem) rørende samspil mellem karaktererne, som har været med til at sikre én milliard på verdensplan (and climbing) og 93% på Rotten... det er Whedons manuskript, der indeholder ordene, som skuespillerne så har eksekveret så fornemt under Whedons supervision (Whedon har jo altid været en knaldhamrende dygtig ordekvilibrist, og i "The Avengers" er replikkerne også ofte lige så forførende som de allermest iørefaldende popsange). Jeg synes personligt, det er helt forkert at klantre "The Avengers" for at have et svagt manus. Jeg synes, det er 90% tæt på at være den perfekte skabelon for en forrygende sommer-blockbuster.
På den måde mindede "The Avengers" mig også meget om den seneste "Star Trek" - det, som sætter skub i handlingen (i begge films tilfælde: skurkenes optræden) brænder sig ikke just fast på nethinden, men det er også blot en katalysator for noget meget stærkere og helt igennem fantastisk: Samspillet mellem karaktererne, hvor det i "Star Trek" er hele dynamikken mellem Spock og Kirk og deres voksende venskab, som er filmens pragtfulde primus motor. Er plottet elendigt? Jamen, karaktererne ER jo på sin vis plottet, og karaktersamspillet ER jo historien.
Det er også her (bl.a.), at Whedon demonstrerer, hvorfor han er banelængder foran folk som Michael Bay. For det er jo ikke, fordi baggrundshistorien i "The Avengers" nødvendigvis er langt bedre end historierne i "Armageddon" eller "Transformers: Dark of the Moon", men fordi Bays karakterer er så afstumpede og endimensionale (og fordi interaktionen mellem karaktererne enten er ikke-eksisterende eller udelukkende baseret på højrøstede skrål eller platte jokes), bliver det umuligt som tilskuer at føle nogen medfølelse for nogen, og så ender man bare som en iskold, apatisk tilskuer, og så bliver 150 minutters CGI-festfyrværkeri hurtigt meget, meget monotont.
Nu kommer jeg sikkert til at lyde lidt prætentiøs, men i mine øjne er karaktererne det allervigtigste element i en spændingsfilm, for det er dem, der danner bindeledet mellem publikummet og det hvide lærred, og karaktererne er det singulære element, som gør det muligt for tilskueren at leve sig ind i fortællingen og fortrænge det faktum, at man faktisk stirrer på et stort lærred i en betonbygning, mens en projektor skyder en masse lys og farver af sted. En films vigtigste opgave er vel at skabe en forbindelse til sin tilskuer - uanset om den så er følelsesmæssig, intellektuel eller whatever, og i mine øjne skabes den bro allerbedst, når man formår at skabe karakterer, som man kan relatere sig til.
Altså, hvordan er historien i f.eks. geniale genremilepæle som "Die Hard" og "Hard Boiled" meget bedre end plottet i "The Avengers"? (jeg ved godt, det ikke er noget, du har pointeret, but bear with me...) Er historien om én mand, der må rejse fra etage til etage i et højhus for at besejre en ondskabsfuld skurk vitterligt så meget bedre end en historie om en række superhelte, der må slå pjalterne sammen for at slå en ondskabsfuld skurk? For mit vedkommende har de film og "The Avengers" den samme styrke - netop deres skæppeskønne skildringer af heltenes personlige strabadser.
Vi forelskede os ikke i "Die Hard", fordi den havde nogle fede one-liners (hvilket den har) eller et skelsættende plot spækket med uventede drejninger og tankevækkende monologer - vi forelskede os i den pga. John Mclane, pga. Hans Gruber, pga. samspillet imellem dem, pga. samspillet mellem Mclane og hans politiven, pga. den urimeligt høje underholdningsværdi... ligesom jeg faldt pladask for ("forelskede" er måske et lige lovlig stærkt ord her, da jeg trods alt ikke var helt oppe at ringe på de 6 stjerner) "The Avengers" pga. Iron Man, Hulk, Loki (etc.), deres samspil og den urimeligt høje underholdningsværdi... Og manuskriptet har absolut været en stor faktor i begge tilfælde.
Sagt med andre ord: "Die Hard", "Star Trek" og "The Avengers" fungerede for mig, fordi de tog sig tid til at introducere deres karakterer, fordi de skildrede bristerne bag heltenes stærke facader, som gjorde, at jeg kunne sætte mig deres sted og føle for og med dem... fordi filmmagerne brugte tid på at give figurerne stærke, separate øjeblikke og interaktioner, som gjorde indtryk. Hvorfor kunne jeg ikke lide "The Expendables"? Fordi Stallone forlangte, at jeg holdt af hans helte allerede helt fra start. Han gjorde ikke nogen indsats for at tilkæmpe sig min medfølelse. Han gav ikke sine helte andet end pistoler og skyde og dumsmarte replikker at fyre af. Hvorfor kan jeg bedre lide "The Avengers" end "District 9"? Fordi Neill Blomkamp aldrig formåede at overbevise mig om, at hans hovedperson ikke forblev et røvhul helt frem til den bitre ende.
Jeg husker ikke mange underholdningsfikserede mainstreamfilm fra de sidste par år, som i samme grad lagde så stor vægt på karaktererne eller på deres samspil. Dét, synes jeg, er "The Avengers" og Joss Whedons største triumf, og den tiljubler jeg uhæmmet og uforbeholdent.
Summa summarum: Ja, jeg håber, at "The Avengers" bliver et forbillede, der gør indtryk i Hollywood og kickstarter en ny, positiv trend :-)
#28 Coffey Mug 11 år siden
Ikke at glemme Gwyneth Paltrow, som er så pivfræk at jeg ville ønske jeg så den derhjemme!
#29 The Insider 11 år siden
#30 Babo84 11 år siden
Men vil det ikke være mest naturligt at adskille plottet/historien fra persongalleriet? Jeg mener, hvis Avengers ikke har en ret meget bedre historie, end eksempelvis Transformers eller lign, så skal den vel heller ikke have kredit for mere? At humoren er bedre, kan jeg kun gå med til, men humor har intet med plot at gøre? Hvis altså jeg har opfattet dig rigtigt? Whedon har skrevet et par gode jokes, men that's it. Det gør ikke historien mere spændende, og slet ikke når det kammer over til sidst i ren cgi-hell med ligegyldige skurke.
Mht Die Hard, så vil jeg sige at den har en ret spinkel, men meget godt fortalt historie om gidseldramaet, som bare fungerer så godt, og det også, hvis du tager humoren fra den.