Marvels superhelte kan ikke kun bekæmpe ondskab, men også hive biografgængere ind i biografens mørke i hobetal.

Se også: Disney annoncerer officielt “The Avengers 2″.

The Avengers” rundede i weekenden således den magiske grænse på 1 milliard dollars i omsætning og har dermed overgået den samlede omsætning for “The Dark Knight” efter blot 19 dage i biografer rundt om i verden.

Det er ikke mindst imponerende, idet filmen kun har været ude i de amerikanske biografer i 10 dage.

På den samlede liste over verdens mest omsættende film ligger “The Avengers” for øjeblikket på 11. pladsen, men det forventes, at den allerede efter næste weekend vil passere film som “Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende”, “Ringenes herre: Kongen vender tilbage” og “Transformers 3”.

Dermed vil filmen kunne rykke op på 4. pladsen bag “Avatar” (2,7 mia. dollars), “Titanic” (2,1 mia. dollars) og “Harry Potter og dødsregalierne: Del II” (1,3 mia. dollars).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (194)
Gravatar

#1 Ericmase 12 år siden

Jubii!!!! :)
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#2 MOVIE1000 12 år siden

Det er sgu imponerende, især i det tempo. Den skal nok ryge meget længere op. Gerne forbi James Cameron ;)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 Hr. Nielsen 12 år siden

Nu siger det jo ikke altid meget om kvaliteten af en film, men jeg er dog glad for at The Avengers er blevet en stor succes, da de netop repræsenterer god kvalitet indenfor sin genre.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#4 Kruse 12 år siden

Jeg må også hellere få den set snart :)

inb4 3D-priser og inflation.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 David Munch 12 år siden

Potter skal den nok slå, men Titanic tvivler jeg på.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan forstå at den får så meget fart på... Den var da ganske udemærket, men jeg synes ikke den var bedre end fx. Thor, som da heller ikke var et mesterværk.

Er det kun fordi der er flere superhelte med, eller jeg bare ikke nem at imponere mere? :)
Gravatar

#6 Cruiser 12 år siden

Forhåbentligt betyder det her at Joss får så meget frie hænder at han får lyst til at fortsætte Firefly. Noget kunne dog tyde på at han helt har opgivet at fortsætte det univers :(
Gravatar

#7 Therien 12 år siden

Regnede med at den ville tjene mange penge, men nu er det da ved at kamme helt over..
Gravatar

#8 Therien 12 år siden

#5

Hype, og kærlighed gør blind :)
Gravatar

#9 daneimp 12 år siden

Der er jo ikke noget at sige til det... kan man lide Iron Man skal man se Avengers, kan man lide Thor skal man se Avengeres, kan man lide Cap. America skal man se Avengers, kan man lide Hulk skal man se Avengers, kan man lide superhelte skal man se Avengers, kan man lide Marvel skal man se Avengers, kan man lide action, komedie, Scarlett Johanson, S. L. Jackson, eller nogle af de ovennævnte skuespillere skal man se Avengers, skal man være med på "moden" eller være med på hype-bølgen skal man se Avengers... der er sindsygt mange grunde til at se den ;)
Gravatar

#10 Slettet Bruger [3837067597] 12 år siden

For mit vedkommende er det mest glædelige ved indtjeningen, at herr Whedon får muligheder for at lave nogle andre ting, fx. en efterfølger til "Serenity".

Det er selvfølgelig også fedt, at der ganske sikkert kommer flere film i den serie af film, Avengers, Hulk, Iron Man mv.

Skriv ny kommentar: