IFilm kan nu præsentere en featurette, der går bagom skabelsen på DreamWorks Pictures’ kommende spillefilmsversion af Aardmans prisbelønnede claymation-kortfilm “Wallace & Gromit”, kendt på dansk som “Walter & Trofast”.

I filmen skaber vores to hverdagshelte en indbringende forretning som humane skadedyrsbekæmpere, men snart begynder et stort mystisk grøntsagsraserende væsen at drive rov på byens grøntsagshaver om natten, og det er nu op til Walter og Trofast at redde dagen.

Filmen er instrueret af Nick Park og Steve Box, og på rollelisten over stemmer finder man bl.a. Helena Bonham Carter og Ralph Fiennes. Peter Sallis vil som altid lægge stemme til Walter.

“Walter & Trofast” får amerikansk premiere til oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: