Filmmageren Baz Luhrmann (“Romeo + Juliet”, “Moulin Rouge!”) har erhvervet sig rettighederne til F. Scott Fitzgeralds roman “Den store Gatsby”. Der er endnu ikke tilknyttet et filmstudie til projektet, og der foreligger heller ikke et manuskript, men Luhrmann vil for alvor fokusere på projektet, så snart “Australia” er ude af kapløbet om diverse filmpriser.
Bogen, der udkom i 1925, udspiller sig blandt den velhavende klasse på den amerikanske østkyst i 1920’erne og er en samfundskildring, hvor myten om den store amerikanske drøm bliver taget under kraftig behandling. Romanen har siden hen høstet stor ros som værende det værk, der bedst beskriver den periode i USA’s historie.
“Den store Gatsby” blev foreviget på det store lærred i 1974, hvor Robert Redford gav den som Jay Gatsby. Manuskriptet blev dengang skrevet af Francis Ford Coppola.
#1 filmz-gofferoffer 16 år siden
#2 filmz-Im_a_cop_u_IDIOT 16 år siden
Men hvis Gatsby skal synge og danse hvert 5 min. så skal jeg nok have min astma inhalator med...
#3 Highland Park 16 år siden
Nå, men det er en aldeles fremragende roman - især den første halvdel hvor alt bogstaveligt talt swinger. Jeg har ikke set den forrige filmatisering, men jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, at det skulle fungere med Luhrmann ved roret.
Jeg havde meget hellere set den filmatiseret af f.eks. Altman, Scorsese eller Wong Kar-wai - Eastwood kunne også være et bud.
#4 filmz-jonasgr 16 år siden
Fantastisk roman som skildrer "the roaring 20s" perfekt. Det var gode tider, men gode tider har også sine skyggesider og det er netop det jeg håber at en instruktør vil fremvise i en filmatisering.
'Cause I'm evil"
#5 Highland Park 16 år siden
Jeg er helt enig. :)