Instruktøren Steve Bendelack er blevet hyret af Working Title Films til at stå bag kameraet på “Bean II”, opfølgeren på komedien “Bean: Den ultimative katastrofefilm” fra 1997, der bragte Rowan Aktinsons kendte og kiksede tv-figur, Mr. Bean, til det store lærred.

I “Bean II”, som starter optagelser til maj, vender Atkinson naturligvis tilbage i den ikoniske titelrolle.

Den altid uheldige Mr. Bean tager i den nye film et smut til Sydfrankrig på ferie, hvilket selvfølgelig medfører en lang række kaotiske begivenheder i kølvandet og ender med en utilsigtet screening af hans videodagbog på filmfestivalen i Cannes.

Filmen er skrevet af Robin Driscoll og Hamish McColl, baseret på en historie af Simon McBurney. Universal Pictures vil stå for distributionen.

Den første film, som var en spinoff til den yderst populære britiske tv-serie, omsatte for $240 mio. på verdensplan.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Cowabunga 18 år siden

Den skal da nok blive underholdende. Kunne godt li den første. Og man kan da stadig tage sig selv i at klukke lidt over drs snart mange genudsendelser af serien.
Gravatar

#2 Bohemian 18 år siden

elsker bean!!!!
Free in serenity.
Gravatar

#3 filmz-Scarface 18 år siden

Bean er genial!
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#4 Tylerdurden 18 år siden

Synes de skulle have fået Richard Curtis til det. Den mand er genial!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 18 år siden

Enig, Bean er genial!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#6 elwood 18 år siden

de små film om opførelse i biografen var i hvertald ret sjove kan jeg huske.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 hey now 18 år siden

Haha, lyder sjov.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#8 filmz-raga_muffin 18 år siden

Jeg synes Bean - The Disaster Movie manglede lidt. Men det er sikkert fordi man er vant til at se manden opføre sig tåbeligt på DR1 i korte episoder. Og ikke i spillefilmslængde. Helt klart jeg skal se den, hvis det bliver virkeligt. :) Rowan Atkinson ER jo Mr. Bean. :)
Gravatar

#9 armadillo 18 år siden

Tv-afsnittene synes jeg er fantastiske, hvor ikke mindst juleafsnittet holder, men filmen er en pinlig affære efter min mening.
Bean holder bare ikke vand i det miljø og de ellers så vellykkede sketches trækkes ud og bliver platte - på den dårlige måde. Men ak, så længe der er penge i det kommer der jo mere :)

Skriv ny kommentar: