Det har tidligere været bekræftet, at den karismatiske 90’er-duo Beavis og Butt-Head vil vende tilbage til MTV for at drøfte aktuelle videoer, og det ser nu ud til, at en anmeldelse af den groteske “The Human Centipede” vil åbne op for en ny omgang med de to nørder.
Se også: ”Beavis and Butt-head” vender tilbage på tv.
Ungdoms- og popkulturen har rykket sig markant siden de to stenede fyres debut i 90’erne, så for at holde sig relevante dropper de heavy metal fra 80’erne og gennemgår i stedet nye film, nutidens popkultur og relevante nyheder der vil appellere til den nye generation.
Heldigvis vil de to umodne drengerøve dog ikke have ændret sig det mindste – de vil begge være ligeså tåbelige, lumre og jomfruelige som hidtil.
Manden bag figurerne, Mike Judge, er selvfølgelig også tilbage og kan desuden fortælle, at den knap så tidssvarende og “gamle” måde at karikere de to knægte på i modsætning til emnerne vil stå uberørt, når Beavis og Butt-Head sidder klar i sofaen senere på året.
#1 PJP 13 år siden
#2 ego fantastic 13 år siden
#3 Nagash 13 år siden
Og hvad er nu det for noget pis at det er ved at gå af mode? Jeg synes da at metal er mere populær i dag, end det var i 90'erne hvor de to havde deres storhedstid.
#4 chapton 13 år siden
De var kult engang (dog ikke for mit vedkommende), men jeg tror simpelthen ikke at det vil fungere idag. De er alt for platte.
#5 Nagash 13 år siden
#6 duuk74 13 år siden
Synes det er ganske aktuelt at to old-schoolers gør grin og brokker sig over nutidens musik.
Oplagt vil self. være Bieber og Rebecca Black.
#7 chapton 13 år siden
Det skal jeg selvfølgelig ikke udelukke :)
Jeg er nu ellers selv til plat humor, deres falder dog ikke i min smag.
#8 StarWarsFan11384EB 13 år siden
#9 Sweetiebellefan 13 år siden