Den romantiske film “Before Sunrise” fra 1995, med Ethan Hawke og Julie Delphi i rollerne som unge rejsende der forelsker sig i Wien, får nu en efterfølger.
Instruktøren og manusforfatteren Richard Linklater sluttede den første film med at de to unge forlod hinanden på togstationen i Wien, og aftalte at mødes dér præcis et år efter.
Det må formodes at de ikke overholdt dette løfte, for Linklater har nu skrevet et manuskript til en sequel, hvor de to (nu ikke længere helt så unge) mødes igen 8 år senere da Jesse (Ethan Hawke) rejser til Paris for at promovere sin nye bog.
Optagelserne går i gang til efteråret, og det forventes at filmen får premiere til næste år.
#1 DarkLight 21 år siden