“Benjamin Buttons forunderlige liv”, der er nomineret til 13 Oscars, er tidligere blevet beskyldt for at låne lidt vel rigeligt fra “Forrest Gump”, men nu bliver filmen også beskyldt for at være et direkte plagiat af en italiensk historie fra 1994.

Den italienske forfatter Adriana Pichini skrev historien “Il ritorno di Arthur all’innocenza”, og selvom den aldrig blev udgivet i Italien, registrerede Pichini italiensk copyright på den i 1994. Desuden blev den sendt til forskellige forlag i USA, hvor den heller ikke blev udgivet.

Alligevel mener Pichini, at folkene bag “Benjamin Buttons forunderlige liv” på en eller anden måde har fået fat i hendes historie og stjålet hendes ide, og hun har derfor lagt sag an mod Paramount Pictures og Warner Bros. samt filmens producere.

En dommer i Rom skal nu se filmen igennem og læse historien, og hvis dommeren vurderer, at der er nok ligheder mellem de to, vil en undersøgelse blive sat i gang.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 filmkorn.dk 15 år siden

Den film er og bliver et plagiat.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#12 Juhler 15 år siden

Nu er det jo også den samme mand der har skrevet manuskript til Benjamin Button og Forrest Gump, så han var nok løbet tør for ideer...
Gravatar

#13 Spanner 15 år siden

wildstar (12) skrev:
Nu er det jo også den samme mand der har skrevet manuskript til Benjamin Button og Forrest Gump, så han var nok løbet tør for ideer...


Han har bare lagt siderne i omvendt rækkefølge og lavet en find/replace på "Forrest Gump"
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#15 filmzkim 15 år siden

Har lige været inde i biografen og se den, og Forest Gump poppede op i mit hovede mange gange, men den har det såmen intet med filmen at gøre.
Gravatar

#16 rockysds 15 år siden

#15 Så er det da mærkeligt, "Forrest Gunp" poppede op i dit hoved mange gange?

Jeg synes selv, parallellerne ofte er ret iøjnefaldende.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."

Skriv ny kommentar: