Han har nedlagt en hær af damer, drukket et væld af martinier, likvideret et hav af onde skurke, kæmpet mod slanger, kamphelikoptere og rumstationer, men ikke desto mindre har James Bond trodset alle odds og overlevet prøvelserne.
I anledning af den aldrende agents 50-års jubilæum – og premieren på “Skyfall” – har Filmz’ Søren Ildved (aka Benway) rettet blikket mod de fem bedste film, serien har skabt – samt fem håbløse missioner, som vores hårdtprøvede agent burde være blevet skånet for.
Læs bl.a. om “Goldfinger”, “Casino Royale”, “On Her Majesty’s Secret Service” og “A View to a Kill” i Benways Bond-blog – 007s bedste og værste film
#51 Hr. Nielsen 11 år siden
Bestemt!
#52 Richard Burton 11 år siden
Helt enig. Den Bond film fraviger så totalt fra "normen" i Bond serien. Fedt at se narko og afro blaxploitation som centrum for Bond og Yaphet Kotto er formidabel. Kan huske jeg fik "de gamle" med ind og se filmen i Kinopalæet 2. juledag efter premieren. Troede sgu det var i 77, men kan se det var i 73, så jeg må have været en smule under lav alderen :)
Mr. Big aka Dr. Kananga, krokodille stunt, speedway og bus jagt, J. W. Pepper, narko og verdens bedste Bond melodi. Jo, der var sgu masser at lide :)
#53 Hr. Nielsen 11 år siden
#54 Richard Burton 11 år siden
#55 BN 11 år siden
"Mr. Big aka Dr. Kananga"? Du kunne lide denne karikatur af en sort MUHAHA-skurk, men havde noget imod officeren fra 'Quantum of Solace'?????!!!
"J.W. Pepper"?? En figur nærmest taget ud af 'Smokey and the Bandit' og placeret i en Bond-film? ... Mjoh, hvis Bond-film skal være komedier ...
#56 Richard Burton 11 år siden
I looooooved Mr. Big :) Ikke noget med at ae katte.
"Thanks for dropping in baby"
Fantastisk opbygning af musik temaet fra 3:20 og frem.
Nu er jeg lykkelig velsignet over, ikke at kende til officeren i QoS, men jeg kender Mathieu Amalric, som er en fantastisk skuespiller og bl.a. viser dette i A Christmas i Tale.
I QoS er han prisgivet et forfærdeligt manuskript, med den kedeligste bande øko bisser, siden Arla sagde undskyld for Muhammed tegningerne, samt en instruktør vision, som antager, at publikum på autistniveau kan sammenstykke staccato cinematografi.
Bond film skal hverken være det ene eller andet. Bond film er det, de nu engang har været og i en franchise på 23 film over 50 år, kan man vist godt tillade sig IKKE at spille på de samme tangenter hele tiden. Faktisk HAR Bond været en stor succes med de komiske indslag. Fra og med Dr. No i 1962 har det indebåret tilstedeværelsen af komiske indslag, som man nu, undertegnede iberegnet, kan glæde sig over, at franchisen har taget en ny drejning og fraveget den del lidt. For undertegnede betyder det ikke, at jeg dermed pludselig forsager djævelen og alle hans gerninger og al hans væsen, inklusive al komik i tidligere Bond film, fordi Casino Royale og Skyfall virker med en ny opskrift, tilpasset tiden. Der var indslag i den kategori, som virkede og der var indslag som ikke virkede. Jaws virkede for mig absolut ikke.
Den politisk ukorrekte politi fascist J.W. Pepper, er for mig så absolut et af de mest vellykkede komiske indslag i en Bond film nogensinde. Ikke gentagelsen i The Man with the Golden Gun, som jeg finder unødvendig, men han gør sig perfekt som hillbilly betjent i Live and Let Die og hans opførsel overfor de sorte og ikke mindst timingen og sydstatsafleveringen af sine replikker, da han bliver oplyst om Bonds identitet er lige øjet og jeg sidder hver gang med et stort smil på i de scener.
*** EDIT ***
Vidste ikke det var producer George Martin, som stod bag filmens scores. Det er et formidabelt soundtrack den film har.
#57 BN 11 år siden
Vær venlig at se de følgende klip, og så fortæl mig, hvad der er galt med cinematografien (og Bond-stemningen) i dem:
Ja, en succes hos NOGLE, men de fleste James Bond-fans foretrækker vist den mere seriøse tone fra de fem andre Bond-skuespilleres film. Komedie-elementet - eller rettere sagt: et overforbrug heraf er og bliver det, der trækker Roger Moores film ned kvalitetsmæssigt i forhold til f.eks. Connerys og Craigs. ... Misforstå mig ikke: Jeg kan faktisk godt lide Roger Moores Bond-film og kan også godt more mig over dem. Men indimellem var de altså FOR fjollede, synes jeg ... deriblandt mange scener i og elementer fra 'Live and let die'. (Bl.a. synes jeg også, at der var for meget hokus-pokus med al den spådomskunst, spiritisme og voodo.)
Meget enig. For mange klovnerier. Og så var det ikke bare langt ude (som Bond jo ofte kan og gerne MÅ være), men FOR langt ude med Jaws' evne til at overleve hvadsomhelst.
Jeg kan godt lide titelmelodien og meget af soundtracket. Men i det lange løb foretrækker jeg helt klart John Barrys musik (som jeg dog ikke er sikker på ville have passet til den her film).
#58 Richard Burton 11 år siden
Og lidt opsummering for lige at have Siena jagten med
Ja, for du havde vel ikke forventet, at jeg seriøst mente, at hele verden delte min opfattelse?!?!
Ja og hvis du spørger folk som er vokset op med musicals, så er de langt mere positive overfor musicals end unge på 20-30 år i dag. Tiderne ændrer sig, og publikum har det med at vokse op og danne sig nogle præferencer for film og genrer i deres yngre år, med mindre de med alderen udfordrer sig selv. Derfor tror jeg også din skråsikkerhed ikke gengiver den reelle fordeling, men mere er et udtryk for majoriteten af nutidens filmgængere og ikke så meget de ældre, som mere indtager sofaerne og er vokset op med det gamle bagkatalog.
En konklusion hos NOGLE .... :) Jeg er skam slet ikke uenig i, at flere af Moores film indeholder for meget lal og personligt giver jeg jo slet ingen film før Casino Royale mere end 7, men til gengæld er Live and Let Die en af de få heriblandt.
Jeg fandt det forfriskende, at man i den film gjorde op med de traditionelle Bond elementer. Bortset fra Jane Seymours kortevner, så reflekterer troen på voodoo jo faktisk blot Haiti, hvor befolkningen her mærkeligt nok minder om dem, som vi finder på den lille ø i Live and Let Die. Og narkobossen han udnytter jo blot den kendsgerning til at drive hård narkobusiness.
Til gengæld rammer, Live and Let Die mere end andre Bond film, serien The Persuaders mht. underlægningsmusik, som var et af seriens stærkeste kort. og den stemning går igen flere steder i Live and Let Die.
#59 BN 11 år siden
Nah, faktisk skrev jeg det med tanke på dengang, hvor der kun var Roger Moore og Sean Connerys film at vælge imellem (Lazenby lavede jo kun en). Og allerede dengang så og hørte jeg de fleste sige, at den mere seriøse Connery var bedste af de to. Og selv i disse Daniel Craig-tider ligger Connery jo stadig nr. 1 i polls som den, vi lige har haft. Og den ligeledes seriøse Craig ligger nr. 2.
#60 Richard Burton 11 år siden
http://www.guardian.co.uk/film/2012/nov/01/skyfall...