Ben Stiller skal sammen med Stuart Cornfeld være producer på 20th Century Fox’ nye sportskomedie “Big Wave”, som skal instrueres af Brendan og Emmett Malloy.
Filmen, som bliver baseret på en idé udtænkt af Stiller, handler om en traumatiseret surfer, som efter flere års fravær beslutter sig for at prøve at surfe igen, i håbet om at tjene penge til et hjem for gamle surfere.
Brent Forrester, som har udarbejdet filmens manuskript, har også skrevet New Lines “Gazillionaire”, og har desuden arbejdet på tv-serierne “The Simpsons” og “King of the Hill”.