Bill Murray og Aziz Ansari skal lede an i et Searchlight-komediedrama, der instrueres af Ansari selv.

Den 39-årige komiker er ikke ubekendt med instruktørjobbet. Han har instrueret 11 episoder af sin fantastiske Netflix-serie, “Master of None”, der – ligesom den kommende film – ofte bevæger sig indenfor og overlapper imellem komedie- og drama-genrerne.

Den endnu titelløse film markerer dog komikerens instruktørdebut på en spillefilm, og med Murray ombord er det tydeligt, at Searchlight Pictures har stor tiltro til komikerens evner.

Læs også: “Bill Murray afslører titlen på Wes Andersons næste film: ‘Asteroid City'”

The Hollywood Reporter, der først rapporterede nyheden, kan ligeledes fortælle, at filmen er baseret på Atul Gawandes faglitterære bestseller “Being Mortal: Medicine and What Matters in the End”. Bogen følger Gawande, der er uddannet kirurg, i hans forsøg på at undersøge kampene og de svære samtaler, som hans profession bringer med sig, når nogen ligger for døden.

Udover at instruere filmen har Ansari skrevet filmens manus, og han vil også agere producer, når produktionen går i gang.

Vi ved hverken, hvilke roller de to stjerner skal spille.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: