Hos JoBlo kan man nu se en række billeder til den kommende romantiske komedie “Shopgirl”, der har Claire Danes, Steve Martin og Jason Schwartzman på rollelisten.

I “Shopgirl” følger man Mirabelle (Danes), en desillusioneret salgsassistent og ambitiøs kunstner, der sælger handsker og tilbehør i et supermarked. Mirabelle har to mænd i sit liv, den rige Ray Porter (Martin) og den fremadstræbende musiker Jeremy (Schwartzman). Mirabelle forelsker sig i første omgang i Ray, hvormed hendes liv tager en ny drejning, men hun finder hurtigt ud af at hun må foretage et valg mellem de to mænd.

Filmen, der er instrueret af Anand Tucker og skrevet af Steve Martin, har amerikansk premiere 21. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: