Latino Review kan fremvise to billeder fra Martin Scorseses kommende filmprojekt, gangsterthrilleren “The Departed”, som er en nyfortolkning af den populære Hong Kong film “Infernal Affairs” (“Wu jian dao”).

I filmen spiller Matt Damon en gangster, som i årevis har infiltreret politiet i Boston, mens Leonardo DiCaprio har rollen som en betjent, der er gået undercover i mafiaen. De finder begge ud af, at der er plantet en muldvarp i hver deres organisation, og så starter det dødelige kapløb om at opsnuse den infiltrerende modpart.

På rollelisten finder man desuden Alec Baldwin, Mark Wahlberg og Jack Nicholson.

William Monahan (“Kingdom of Heaven”) har tilpasset manuskriptet til den kommende film fra Warner Bros., der får premiere engang i det nye år.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 NightHawk 19 år siden

Synes den første "Infernal Affairs", var ganske godt fortalt. Dog noget fovirrende og en anelse rodet, men alt i alt, ku jeg godt li historien om hvem der snyder hvem, misforståelser, ære, loyalitet osv.

Det mest negative der sprang i øjnenene, var tempoet i filmen. Der ku man godt lige ha skruet et par grader op på blusset, uden at det havde ødelagt noget.

Håber ikke at Scorsese har tænkt sig at lave et komplet remake af trilogien, for som jeg ser det, er det kun den første der for alvor har noget at byde på. 2'eren var gabende kedelig, 3'eren en anelse bedre. Men kendetegnende for de to er nok at historien kører i tomgang og ikke rigtigt på noget plan, flytter sig markant.

Er lidt tvivlsom over for "The Departed". Synes aldrig det er specielt godt at genindspille film og især ikke når de er af så ny dato som "Infernal Affairs". På det tekniske plan, er der vel ikke meget Scorsese kan forbedre i forhold til originalen og historien skal han ikke begyndte at lave meget om på, før "The Departed" bare blir endnu en cop-movie. Det eneste plus jeg kan se ved det her remake, er skuespillerne som uden tvivl er af bedre kaliber end dem fra originalen. lige bortset fra DiCaprio, ham har jeg sgu lidt, for ikke at sige meget svært, ved at se som hårkogt gangste/undercoverbetjent. Hans baby face er desværre stadig imod ham på den front.

Hvis man skal se positivt på Scorsese omkring "The Departed", så er det, at han forhåbenligt via denne nye ganster-film, kan komme op i gear og tilbage i storform igen, som man kender ham fra "Mean Steets" og "Goodfellas". Syntes helt klart at de sidste par kiksede episke film "Gangs of New York" og "The Aviator", med alt tydelighed viser, at det er for stor en mundfuld for ham.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#12 filmz-Tamilboy 19 år siden

Er det ik' Matt Damon der er politi?
Fordi, på billedet har han et skilt på bæltet..
Gravatar

#13 azathoth 19 år siden

#12: Nej han er jo den kriminelle der giver sig UD for at være politimand.
This is not the signature you're looking for. You can go about your business. Move along!
Gravatar

#14 filmz-ataris 19 år siden

#11 - DiCaprio, Nicholson og Damon er alle gode skuespillere, men jeg synes nu nok skuespillet var af høj kaliber i forvejen i Infernal Affairs. Andy Lau og Anthony Wong spiller begge godt, men især Tony Leung Chiu-Wai er en fremragende skuespiller. Se blot Wong Kar-Wais In The Mood for Love og Chungking Express, og John Woo's Hard Boiled, bare for at nævne et par stykker.

Infernal Affairs er i forvejen en fremragende film, så der er ingen grund til at remake den. Nu har jeg bevist undgået diverse remakes af asiatiske film, da de generelt har fået dårligere anmeldelser og lavere imdb-karakterer, og jeg tvivler meget på at The Departed kan leve op til Infernal Affairs.
still cuckoo for cocoa puffs

Skriv ny kommentar: