Originaliteten har ringe kår i dansk film for tiden, og den danske filmbranche er så bange for at tage chancer, at produktionsselskaberne konstant tyer til film, som de på forhånd er sikre på vil tjene sig hjem. Det mener foreningen Danske Filminstruktører, der i fremtiden vil satse på low-budget film, hvor modet også er større. Det skriver Politiken.
Se også: Marianne Jelved: Dansk film må klare sig selv
”Vi kan bare mærke den angst, som har sneget sig ind i alle led. Når vi skal præsentere en idé, er fokus mindre på ideen end på, hvad den formår i markedet,” siger formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, til Politiken.
Foreningen Danske Filminstruktører vil derfor præsentere en række foreslag til det kommende filmforlig, der skal styrke low-budget film med en støtte på 2,5 millioner kr. I oplægget ligger også et forslag om at hæve udbuddet af danske film til 30 styks om året.
Dansk film er under pres fra alle sider i disse år, hvor streamingtjenester som Netflix og Viaplay får flere danskere til at droppe biografen. Hvilket ifølge Danske Filminstruktører har medført en “amerikanisering” af dansk film, fordi få har modet til at satse på det skæve og det originale længere.
”Rigtig mange filmbølger er kommet af rystelser i markedet. Hver gang har instruktørerne taget magten tilbage og sagt: Det er kreativiteten, der skal redde filmen,” udtaler Christina Rosendal til Politiken.
#1 Cain 10 år siden
Der var da fint plads til originalitet da film som Adams æbler, i kina spiser de hunde, blinkende lygter osv udkom. Så måske de skulle kigge lidt ind ad og se at de for største delen bare laver skod film som folk ikke gider at se. Derudover er biografen også blevet hammer dyr da de jo bruger enhver undskyldning for at skrue prisen i vejret.
#2 Salene 10 år siden
#3 Daywalker 10 år siden