Konkurstruede AMC Theaters rammes nu af et søgsmål for manglende betaling af husleje i april.

I sidste måned meddelte verdens største biografkæde med over 1.000 biografer på verdensplan – AMC – at man på grund af coronakrisen ikke ville betale husleje i april. Det får nu konsekvenser.

Én udlejer i Florida sagsøger nu AMC for manglende april-husleje på 52.153,87 dollars, skriver Variety.

Den manglende betaling udløser ifølge søgsmålet et større krav på 7,5 millioner dollars (51 millioner kroner) og understreger, at coronakrisen ikke er gyldig årsag til kontraktbrud.

AMC er i forvejen tynget af milliardgæld samt en frygt for, at selskabets biografer ikke har penge nok til kunne genåbne til sommer.

Læs også ‘Biograf-gigant kan blive reddet af unik krise – øger gælden‘.

Senest har biografkæden annonceret et nyt lån på 500 millioner dollars, der skal sikre likviditeten i selskabet frem til genåbningen.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 KeeZ 4 år siden

Så må AMC Theaters gå konkurs og så kan udlejerne få en bar røv at trutte i - jeg kan ikke helt se pointen i at redde noget med en milliardgæld.
Gravatar

#2 BlackJesus 4 år siden

Jeg ved ikke hvordan dette firma fungere, men det Corona krisen har vist er at mange virksomheder har satset for at kunne tjene den ekstra krone. Hvordan kan de have 1000 biografer, hvis de har så megt gæld i forvejen. Er ret sikker på at de kunne lave flere biogafer fordi indtjeningen var høj nok til at det hele kunne køre rundt.

Ingen forventer Corona, men en finanskrise har hele tiden været på tale.
Gravatar

#3 Johnny42 4 år siden

Sådan. Normalt hvis man skulle komme i økonomiske problemer vil man indlede en dialog med sine kreditorer og se om man kan finde en løsning og ikke benytte sig af disse revolver metoder.

Skriv ny kommentar: