Hjørring: Sysselbiffen i Hjørring lukker, da medlemstallet og billetsalget er faldet markant. På generalforsamlingen i maj forventes det at Sysselbiffen nedlægger sig selv.

Skibby: Skibby Kino bliver nu bygget om for 2,2 mio. kr. Facaden bliver renoveret, og der bliver bygget til på begge sider af bygningen, så cafeen bliver på 120 m2. Selve biografsalen bliver der ikke rørt ved, da den er blevet løbende renoveret. Pengene til ombygningen kommer fra DFI med 250.000 kr., kommunen med 52.000 kr., amtet har givet 100.000 kr. og EU 550.000 kr.

Vejle: Det er nu definitivt besluttet, at droppe den gamle Lido biograf i Vejle. Det nye biografkompleks på Søndertorv får 6 sale med 920 pladser. Det har været nødvendigt, at ændre på det oprindelige projekt, for ikke at komme for tæt på Vejle å. Ideen med en lille sal til kunstneriske og smalle film har man bibeholdt. Byggeriet kan formentlig gå i gang inden sommerferien.

Ikast: Til februar 2006 vil der igen være biograf i Ikast. I forbindelse med kulturhuset Bakkehuset opføres en biograf med 3 sale og 400 pladser. Bag projektet står Birgitte og Peter Møller Jensen, som i 30 år har drevet biograf i Herning. Projektet kommer til at koste omkring 15 mio. kr. Pengene skal findes ved at oprette et ejendomsselskab, som 10 lokale investorer skyder penge i, hvorefter biografen bortforpagtes til det tidligere Herning par.

Aalborg: I løbet af den kommende måned bliver det afgjort, hvilken biograf der overlever og renoveres i Aalborg. Indtil nu har det været planen, at det skulle være Bio 5, og Astoria skulle lukkes. Det har dog vist sig, at brandsikringen vil fordyre Bio 5 projektet, og man overvejer igen, hvilke muligheder der er i Astoria.

Frederiksberg: Det nye biografcenter på Frederiksberg, som Nordisk Film Biografer bygger, skal have en særlig Frederiksberg profil. Biografen får 6 sale med tilsammen 820 pladser, hvoraf den store sal får 280 pladser. Biografcentret bliver underjordisk, og kommer til at ligge under de ungdomsboliger, der bliver bygget i Frederiksberg bymidte med indgangen i gadeniveau. Biografcentret vil være tilpasset det mere kræsne Frederiksberg publikum, både hvad angår indretning, materialevalg og repertoire. Man satser på 250.000 årlige besøg, og forventer at de 200.000 bliver lokale borgere.

Århus: Musikhuset i Århus åbnede en ny biografsal 21. april. Salen har plads til 314 personer. Konceptet er, at biografen skal spille filmklassikere med kulturelt og musisk indhold, samt film der har relevans til husets øvrige aktiviteter. Antallet af forestillinger vil være væsentlig lavere end i almindelige kommercielle biografer. Billetprisen er sat til 50 kr.

Ribe: Biografen Bogart i Ribe er nu lukket. Biografen har haft til huse i “Underholdningshuset” med natklub, videobutik og biograf. Ejerne har ikke kunnet få økonomi i specielt biografdelen, og heller ikke video butikken har levet op til forventningerne. Udenbys interesserede købere har allerede været på banen.

Skanderborg: Park Bio Skanderborg får nu installeret 144 splinternye stole. Med økonomisk hjælp fra DFI, der har bidraget med 71.000 kr. og Tuborg Fonden med 150.000 kr., er et længe næret ønske gået i opfyldelse, her hvor biografer fylder 7 år.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 morten300 19 år siden

godt initiativ med en lille status over biografer rundt om i landet. især det med med at Bio 5 muligvis åbner igen kommer bag på mig.
'Better to reign in hell than serve in heav'n' - John Milton
Gravatar

#2 wiseguy 19 år siden

Mand !!! hvor jeg glæder mig til den nye Vejle biograf bliver en realitet!!! Nu har de snakket om ny biograf i 100 år og en sommer :( Det er et af de projekter man vil SE, før man tror på det!!! Er gammel Vejle dreng, har boet der de første 32 år af mit liv, så selvom jeg er flyttet til LEGOLAND, ligger mit hjerte i Vejle. Men det nuværende LIDO i Vejle sutter max. røv!!! Sal 1 - den største af salene kan til nød gå, dog sidder man af helvede til. De andre sale er afskylige små og Sal 4, den mindste, er biografernes svar på et 14" fjernsyn og billetprisen er sku' den samme, som i sal 1?????
Jeg drøner til Kolding, når jeg skal i biffen. Det er Trekantsområdets bedste kompleks. Store lækre sale, THX godkendt på lydsiden, man sidder pisse hamrende godt (specielt på sofarækken med ekstra benplads, og sædder hvor ryglænet kan ligges ned). Koldings mindste sal - sal 6 er ikke lille, den er sku større end sal 2 i Vejle og så er alle salene bygget i auditoriumstil, så selvom Hightower sidder foran dig, kan du stadig se filmen. Alle mine barnepiger dvs. familien bor i Vejle. Så når jeg skal i biffen kører jeg fra Billund til Vejle, hvor jeg afleverer ungerne (30 km), så kører jeg fra Vejle til Kolding til biografen(ca. 30 km). Ser min film og kører så til Billund igen over Vejle, ialt 120 km hver gang jeg skal i biffen!!! Det tager tid og benzinen er jo ikke blevet billigere - så jo!!! jeg glæder mig til at Vejle forhåbentlig engang får en biograf, der kan hamle op med Kolding!!!
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#3 dyg 19 år siden

#2 - Jeg nyder nu at komme tilbage til Lido's sal 1. Synes altid jeg kommer i biograf-humør af den sal. Men det er helt korrekt at de andre sale er elendige. I sal 2 og 3 kan man næsten bedre høre lyden fra Sal 1, hvilket er jævnt irriterende.

Nu er det lige jeg tænker... Søndertorv. Hvor skal det være? Jeg har hørt tale om, at der skulle bankes noget op på Kvickly's parkeringsplads, er det stadigvæk planen? Hjælp en gammel vejlenser, der kun alt for sjældent kommer tilbage til byen, hvor han drak hjernen ud som teenager.

Så du er også borger i Legoland? Vi er et stolt folkefærd, os der har været Legolændere.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#4 wiseguy 19 år siden

#3 Som jeg har forstået det, så vil de bygge på parkeringspladsen lige over for Lido's indgang, på det stykke der støder ned til åen over imod Hafniahus. Men som sagt, der har været snakket om en ny bio i Vejle i hundrede år og en sommer....

Og ja!! der er da lidt nostalgi over at komme i sal 1, det var trods alt dér man lagde grobunden for ens filmbesættelse. Jeg sidder altid og griner lidt over de to store krukker med kunstige blomster nede foran lærredet. Jeg mener også de stod der da jeg var 8 år :)
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#5 dyg 19 år siden

Ah der, ja det skal nok passe.

Hehe, ja de har stået der mange mange år, det er sådanne planter jeg skal have herhjemme :)

"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#6 DerMann 19 år siden

Jeg synes synes også der er et eller andet over sal 1 i lido. Den er så hyggelig. =) Lidt teaterstemning måske. Men hvis filmen ikke går i sal 1 tager jeg også til Kolding. Når man er vant til Lido er det jo nærmest luksus med cola-støtter i sidelænene... =)

Men damn hvor jeg stadig glæder mig til at se om de får banket noget ordenligt op.

Skriv ny kommentar: