ShockTillYouDrop.com har fået fat på et nyt, blodigt billede fra den italienske gysermester Dario Argentos (“Suspiria”, “Phenomena”) næste projekt, “Giallo”.
På Argentos officielle hjemmeside kan man desuden se flere billeder fra den kommende film.
I “Giallo” slår en amerikansk stewardesse sig sammen med en italiensk detektiv i jagten på en seriemorder ved navn Yellow, som har kidnappet stewardessens søster.
I filmen medvirker Adrien Brody, Emmanuelle Seigner, Elsa Pataky og Dario Argentos datter, Asia Argento. “Giallo” er skrevet af duoen Jim Agnew and Sean Keller, der også har skrevet manuskript til John Carpenters kommende film “L.A. Gothic”.