Quentin Tarantino mødtes tidligere på ugen med Brad Pitt i Paris for at tale om det kommende projekt “Inglorious Bastards”. Tarantino vil have Pitt til at spille hovedrollen som Aldo Raine i filmen, der omhandler en skændselsfuld gruppe af amerikanske soldater under 2. Verdenskrig, der formår at undslippe henrettelse ved at tage på en dristig mission for at hjælpe de allierede i kampen mod nazisterne.
Pitt har tidligere læst manuskriptet til filmen, men det er endnu uvist, om han vil påtage sig rollen. Pitt medvirkede i 1993 i en lille, men mindeværdig rolle i “True Romance”, som Tarantino skrev manuskript til.
Tarantino har desuden aftalt møde med Leonardo DiCaprio torsdag, hvor instruktøren vil forsøge at overtale skuespilleren til at medvirke i filmen i en anden stor rolle som Hans Landa.
Optagelserne til “Inglorious Bastards” går i gang til efteråret i Tyskland og Frankrig.
#1 filmz-demigod 16 år siden
#2 filmz-Kragmose 16 år siden
Så ku' den her films potentiale nærmest ikke blive større... Glæder mig helt vildt! :D
#3 Killkaj 16 år siden
Spændende
#4 filmz-Scarface 16 år siden
Tarantino og DiCaprio endelig sammen!
#5 zamm- 16 år siden
#6 filmz-nausea 16 år siden
#7 chuck 16 år siden
#8 filmz-SilenceDK 16 år siden
Nå anyways, lyder overfedt med Brad Pitt, det kan kun blive godt.
Fordi Film skal ses i biografen
www.cabsoft.dk/homebio.htm
#9 MakeItMonkey 16 år siden
#10 blahblah 16 år siden
De seneste år? Han har sgu da altid haft overflod af talent.