Brett Ratner, der bl.a. stod bag “Rush Hour”-filmene og “X-Men: The Last Stand”, har overtaget instruktørtjansen på New Line Cinemas nye filmfortolkning af “Escape from New York”.

For nogle måneder siden kunne filmselskabet annoncere, at de var gået i gang med at udvikle en ny indspilning af John Carpenters berømte kultklassiker, og at Len Wiseman, der stod bag “Die Hard 4.0” og “Underworld”, var kørt i stilling til at instruere filmen.

Wiseman er derfor ikke længere instruktør på filmen, og det er endnu uvist, om han også skal instruere New Lines filmudgave af spillet “Gears of War”, som han tidligere var tilknyttet.

Hovedrollen som krigshelten Snake Plissken skal spilles af Gerard Butler. I den oprindelige version fra 1981, der på dansk fik titlen “Flugtaktion New York”, kunne man opleve Kurt Russell som den barske Snake.

Filmen er sat til at få premiere engang i 2009.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 filmz-sønder 17 år siden

Ratner blows... Æv.
Gravatar

#2 filmz-Kadann 17 år siden

.. og så var den film vist ødelagt.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 Bohemian 17 år siden

Hmmm ville hellere have Wiseman
Free in serenity.
Gravatar

#4 mr gaijin 17 år siden

Jeg har det fint med at en andenrangsinstruktør sættes på et andenrangsprojekt.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 thomas040 17 år siden

Jep. Ærgerligt med den film... nå godt... så ødelægger han da ikke noget andet væsentlig i mens...
Failure is a zero out.
Gravatar

#6 Ash 17 år siden

Kan han ikke bare sidde og rådne op i instrultørstolen til alle de Rush Hour fortsættelser New Line hellere vil lave?
Gravatar

#7 NightHawk 17 år siden

For det første mener jeg slet ikke, at man burde lave et remake. Husk bare på hvor galt det gik for Carpenter selv, da han i 95' forsøgte sig med Escape From L.A., der trods ændring af location i store træk blot var et sølle remake/opkog af originalen. En af "2'erens" største problemer, imo, var at dens look modsat originalens slidte og grumsede design, var alt for poleret, alt for pæn, hvilket fjerner en stor del af atmosfæren, som bla. var en af originalens største styrker. Ku' godt frygte, at det også blir tilfældet med 2009 udgaven.

Gerard Butler som Snake Plissken, ahh hva'...muligt han ligner de fleste pigers drøm om en machomand, men imo, så mangler han fuldstændig den rå og cool udtråling Kurt Russell besider. At La' Butler potrættere Plissken er en ligså stor fejlcasting, som hvis man remakede Dirty Harry og fik Brad Pitt til at spille Harry Callahan.

Mht. Brett Ratner ja så ser jeg egentlig ikke nogen problemer i, at han instruerer. Syntes han beviste med Red Dragon, at han sagtens magter at lave et remake med pæn succes. Meget handler dog om, om han kan fange samme atmosfære/stemning som i 81'. Men kan han det, og så lige udskifter Gerard Butler inden de går i gang med optagelserne, ja så kan han muligvis slippe fra, det imo stadigvæk unødvendige remake, med æren i behold.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#8 filmkorn.dk 17 år siden

Den gamle Flugtaktion New York var muligvis fed da den kom frem, men jeg så den igen fornylig og det var satme ikke et gensyn værd. Den er så outdated, at det er helt ufatteligt. Russel er cool nok, men resten stinker. Med hensyn til Rattner er han absoult ikke min kop te, men man skældte også meget ud da han skulle instruere X-men 3, og den synes jeg han slap ganske hæderligt fra. Filmens største svaghed var, at den var for kort. Rattner slap altså også meget flot fra genindspilningen af Red Dragon, så nogen helt dårlig instruktør er han altså ikke. Han kaster sig bare over for mange skodprojekter.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#9 Riqon 17 år siden

#7 - Red Dragon var nu ikke et remake. Den havde dog samme forlæg som en ældre film, Manhunter. Men også den jeg tænker på, når jeg hører Brett Ratner - klart hans bedste.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#10 filmz-Kadann 17 år siden

#7 -

Red Dragon er en fin film, det er til gengæld også den eneste af hans film, jeg finder underholdende, så min tillid til ham er ret begrænset.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: