Fornyligt kunne man i den liberale avis The Guardian læse et indlæg fra den 70-årige Pulitzer-vindende forfatter Annie Proulx, hvis novelle fra 1997 var inspirationen til “Brokeback Mountain”.
I indlægget sviner hun årets Oscar-vinder “Crash” til og beskylder Oscar-akademiet for at være ”ude af trit med ikke kun den større omskiftende kultur Amerika er i dag, men også ude af trit med deres egen raceadskilte by.”
Proulx fokuserer meget på at “Brokeback” blev kåret som årets film ved Independent Spirit Awards dagen før Oscar showet, og tilråder folk: ”Hvis du ønsker klog bedømmelse baseret på fortjeneste, så hop over Oscar-priserne næste år og vær opmærksom på Independent Spirit priserne.”
Hun fortsætter med at lange ud efter “Crash” distributøren Lionsgate, og skriver: ”Rygtet siger at Lionsgate oversvømmede akademiets stemmende medlemmer med dvd kopier af ‘Trash’ – undskyld mig – ‘Crash’, få uger før stemmedeadline.”.
Selve showet mener hun havde en ”atmosfære af utålelig opblæsthed,” og beskriver publikum som et ”i nogen grad dumt L.A. publikum,” mens showet ”mindede om en lille bys talent-show aften.” At ”klappe vildt af dårligt materiale understreger blot dette,” skriver Proulx videre.
Proulx slutter af med at skrive ”der var et gisp af chok” blandt publikum da “Crash” blev annonceret som vinder af Jack Nicholson, og konkluderer at ”Det var det sikre valg af en ‘kontroversiel film’ for haffelafferne,” med henvisning til Peter Plys karakteren for at beskrive akademi-medlemmerne.
Det kan dog måske undre at Proulx ikke selv har fulgt et af budskaberne fra hendes egen film, om at respektere andre folks valg…
#31 Yoda 18 år siden
Det var da noget værre vrøvl!
Nu er der jo ingen grund til at underminere anmelderes intelligens eller metier. Jeg tror nu nok, at de fleste anmeldere kan håndtere en film professionelt i forbindelse med en anmeldelse. At filmen har fået mere ros end ris hænger sammen med, at den har fortjent det - ikke forbi den samlede anmelderskare er en bunke homofober, der forsøger at fremstå politisk korrekte ved at rose en film om homoseksuelle til skyerne.
#32 filmz-bitbandit 18 år siden
#33 jesperhp 18 år siden
#34 Hr_sol 18 år siden
#35 holddakæft 18 år siden
#36 dolphinfriendly 18 år siden
Jeg ville kalde sådan en kommentar at skyde sig selv i foden, nu du netop efterlyser "fri debat". Forvent en reaktion på dine påstande, ligesom du reagerede på denne nyhed - desuden gik Yoda efter bolden og ikke manden, så bevars...må han ikke have en modargumentation?
Derudover synes jeg også, at din påstand er helt ude i skoven. Mener du så at samtlige anmeldere (og biografgængere i det hele taget) er så sygelige homofobiske, at de ikke tør rejse sig op og juble over filmen andet end i den politiske korrektheds lys? Det er godt nok lidt af en konspirationsteori, særligt fordi der er så mange der vitterligt mener den er ganske fremragende.
Hver sin holdning til filmen i sig selv, men din påstand om filmens popularitet holder ikke vand.
#37 dolphinfriendly 18 år siden
Det regnede jeg heller ikke med du havde, selvom den ellers kan anbefales...but nevermind, det er vist blevet diskuteret til hudløshed et andet sted ;).
Mht de tre andre kandidater du nævner, er (særligt) "Good Night and Good Luck" og "Capote" langt bedre end "Crash" - jeg har ikke set "Münich", men ville være underligt hvis den er dårligere end "Crash".
#38 BN 18 år siden
#39 filmz-morpheus75 18 år siden
#40 filmz-topmajor 18 år siden