Produktionen på Oliver Stones Vietnamfilm “Pinkville” er ligesom Ron Howards “Angels & Demons” blevet bremset på grund af WGA’s forfatterstrejke.
Optagelserne skulle være startet om et par uger, men da hverken Oliver Stone eller medforfatteren Mikko Alanne må justere manuskriptet under strejken, udsætter de optagelserne. Produktionen af “Pinkville” bliver således sat på hylden på ubestemt tid og forventes ikke genoptaget foreløbig.
Bruce Willis har allerede fundet en anden film, “The Surrogates”, som vil optage hans tid. Filmen er en science fiction-film bygget over Robert Venditti og Brett Weldele grafiske roman af samme navn.
Den foregår i et samfund, hvor alle mennesker lever deres liv igennem robotter, der er bedre udseende udgaver af dem selv, som de styrer fra deres hjem. Efter flere mord på surrogatrobotterne begynder Bruce Willis’ karakter igennem sin surrogatrobot at efterforske mordene, indtil han bliver tvunget ud af sit eget hjem for første gang i årevis.
Optagelserne til “The Surrogates” forventes begyndt til februar. Filmen instrueres af Jonathan Mostow, og manuskriptet er skrevet af Michael Ferris og John Brancato, der også har begået “Terminator 3: Rise of the Machines”, “Catwoman”, David Finchers “The Game” og den kommende “Terminator Salvation: The Future Begins”.
#1 filmz-Scarface 17 år siden
Hvorfor ikke droppe det der sci-fi-pis og i stedet koncentrere sig om en ægte badass actionfilm - DEM HAR VI IKKE SET MANGE AF LÆNGE - Kane & Lynch!
#2 elwood 17 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 mr gaijin 17 år siden
#4 filmz-Scarface 17 år siden
Antihelte er simpelthen for fede!
Gimme Kane & Lynch!
#5 mr gaijin 17 år siden
#6 jessup 17 år siden
#7 BN 17 år siden
Jeg vil gerne diskutere det. Lad mig starte diskussionen med at sige, at 'Munich' ikke er en actionfilm, og at dette er hævet over enhver diskussion. ! ;-)
#8 mr gaijin 17 år siden
Så oplægget er måske i virkeligheden, hvad kriteriet er for en actionfilm, hvis det ikke er actionscener?
#9 filmz-Scarface 17 år siden
Glemte desuden også at nævne Sin City - en der gider at sparke mig i skridtet!? :S
#10 duuk74 17 år siden