Intruktøren Bryan Singer er en travl mand i disse dage. Han er for tiden optaget af at forberede den nye “Superman”-film og udover at skulle instruere genindspilningen af “Logan’s Run”, har han netop påtaget sig at instruere filmen “U Want Me 2 Kill Him?”.

Filmen er baseret på en sand artikel fra Vanity Fair, der fortæller historien om to teenagere på 14 og 16 år, der mødes i et chat-rum på nettet. De danner et bizart venskab, der ender med den 16-årige dolker den 14-årige og næsten dræber ham. Historien tager dog en drejning, da den yngste bliver anklaget for at være medvirkende til mordforsøg – sit eget!



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Juhler 19 år siden

Skulle han ikke bare lave X-Men 3??
Gravatar

#2 Bohemian 19 år siden

Lyder som en kedelig film..synes hellere at han skulle lave x-men film eller Wolverine spin off.
Free in serenity.
Gravatar

#3 filmz-ljosaa 19 år siden

X-Men 3 kommer til at floppe fordi de ikke har Singer ombord og den flopper især hvis de skal holde skemaet og begynde produktionen til sommer uden at have en instruktør og et manuskript! Superman Returns bliver fedt tror jeg. Der er i hvert fald mere håb for den film nu end der var da McG skulle instruere den.

Ved ikke helt med det der Logan's Run, men det bliver sikkert spændende at se hvad han får ud af det.

Er ikke glad for titlen til denne nye film, men jeg tror Singer er bedst uden et stort budget. Han er god til de små film, og jeg tror den bliver god. Ser frem til den. Singer er en dygtig mand.
"What we do in life, echoes in eternity"
Gravatar

#4 Lowkey 19 år siden

Jeg kan godt huske at jeg har læst historien, men jeg ved ikke om der er kød nok på til at basere en hel film på det.
Kommer der så også en der hedder "I told uI was hardcore"?

Det er desuden i hele menneskeheden interresse, at lave en hurtigvirkende og dødelig virus (gerne sådan en kødædende en, de gør vist mest nas) , der kun angriber folk med den særlige genetiske defekt, der får dem til at skrive tal i stedet for ord eller bogstaver.
Hvis den også lige kunne udrydde folk der skriver "r" i stedet for "er" og i særdeleshed "sys" i stedet for "synes", ville det heller ikke være helt skidt.
Daisy, Daisy...
Gravatar

#5 MikkelHJ 19 år siden

#4 Udmærket idé. Hvis de så bare lige kunne fremavle en streng, der også tager sig af folk, der skriver Z i stedet for S som for eksempel: Jeg synes, ham Huxie er for nuzzer. Knuzz Lonnie fra Berlin.

Det ville nok være at gå for vidt, hvis den også tog sig af folk, der udelader r-endelsen i verbets præsens og/eller sætter r-endelse på infinitiv.

Hvorfor har man egentlig en retskrivningslov, hvis der ikke er nogle sanktioner?
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#6 Jay El 19 år siden

Så kunne vi måske også medtage folk der skriver "sku" f.eks. "Det var sku sjovt" istedet for at stave det korrekt: "sgu". "Sku" er jo en forkortet stamme af at skulle og har derfor intet med ordet "sgu" at gøre.

Skriv ny kommentar: