Instruktøren Bryan Singer og produceren Lauren Shuler Donner kunne for nylig lufte muligheden for at lade Singer vende tilbage til “X-Men”-franchisen ved at instruere det næste filmkapitel, “X-Men: First Class”. Nu viser det sig dog, at Singers forpligtelse til at begynde produktionen på Warner Bros.’ 3D-film “Jack the Giant Killer” har forrang, og derfor vil Singer nu kun fungere som producer på det nye filmeventyr om Marvel-mutanterne.

20th Century Fox er nu allerede i forhandlinger med en række instruktører til “X-Men”-projektet, så de kan komme i gang med produktionen på filmen, der regnes som den første i en ny prequel-trilogi, der omhandler de berømte mutanthelte i deres unge år.

Planen er, at have “First Class” klar i biograferne så tidligt som sommeren eller efteråret i 2011, mens Singer, som instruerede de to første “X-Men”-film, er forpligtet til at lave den anden effektfyldte eventyrsfilm gennem sin kontrakt med Warner Bros. Tidligere har Warner Bros. ligeledes fået Singer over i deres stald for at instruere “Superman Returns”, hvilket dermed forhindrede ham i at lave “X-Men: The Last Stand”.

Klik her for at læse flere nyheder om “X-Men: First Class”.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Kruse 14 år siden

#10: Så ved jeg ikke hvilken film som du har set, for den X-Men Origins som jeg så, havde ingen af delene. Måske udemærkede effekter, men det er også det. Filmens absolut største problem, var et elendigt manuskript, der byder på et både kedeligt og uinteressant persongalleri og en ligegyldig dialog, som bliver leveret i et absurd hurtigt tempo, hvor hverken skuespillerne eller publikum når at reagere på det der bliver sagt. Det er som om at de bare vil skynde sig med at blive færdig med replikkerne, så de kan komme ud af den elendige film. Og så var actionscenerne ikke noget specielt overhovedet. Det var ganske ordinært efter min mening.

Så igen, jeg ved ikke hvilken film som du har set :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#12 KayOzz 14 år siden

#10
Fuck yeah.. Wolverine var sgu cool. Måske en stor kliché, men skidt da med det. Den var underholdende, udemærkede effekter, og vi fik en smagsprøve på hvordan Ryan Reynolds vil fungere som Deadpool/Wade Wilson..
Gravatar

#13 filmz-ab 14 år siden

X-men origins fandt jeg nu heller ikke dårlig, men heller ikke helt vellykket, som håbet. Og den burde ha været meget bedre, hvis Singer havde lavet den, eller en anden herre. Men den var nu ok underholdning af den middelmådige slags.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#14 Jørgensen83 14 år siden

Ja kommer der ikke en Magneto-film også. Håber at vi får The Lizard (Dr. Curt Connors) som villain, når vi nu ikke fik ham i Spider-man 4.
Gravatar

#15 The Insider 14 år siden

Uha, der kan blive lavet mange jokes om denne films titel, hvis den viser sig at være glimrende/elendig. Lad os i hvert fald håbe, at den bliver bedre end Origins: Wolverine a.k.a. "X-Men: ZERO Class"
War. War never changes.
Gravatar

#16 MovieNerd 14 år siden

hvorfor ind i H***** lavde Singer Superman istedet for X-men?!! IKKE smart gjort Warner Bros.!!! X-men overgår superman med flere LÆNGDER. så det' sagt'! okay, indrømmet, superman VAR en god film, men stadigvæk, GID Singer havde lavet X-men:TLS så vi var sluppet for det bras Rettner lavede....
Gravatar

#17 Jakob 14 år siden

Enig med Loke76. Apocalypse er helt klart den fedeste X-Men karakter der findes! En film med ham og jeg er klar :)
Gravatar

#18 LayZee 14 år siden

Jeg er åbenbart ikke lige så kritisk som de fleste, der skriver kommentarer på denne side. Men ved I hvad? Det er jeg sgu glad for! For jeg har da kunnet nyde film som X-Men 3 og Wolverine - for ikke at nævne X1 og X2 :) Jeg så ikke The Last Stand i biografen, men jeg så Origins: Wolverine på det store lærred, og det var efter min mening en rigtig god oplevelse. Jeg ser rigtig meget frem til X-Men Origins: Magneto såvel som First Class-trilogien.

Skriv ny kommentar: