Efter Netflix-boykot af Cannes så tigger festivallederen Thierry Frémaux nu streamingtjenesten om at skifte mening.

Det begyndte med, at Cannes udelukkede Netflix fra konkurrencerne på verdens største filmevent med en regelændring, som den franske filmbranche pressede på for.

Netflix var dog stadig velkomne uden for konkurrence. Men Netflix besvarede regel-ændringen med en total boykot af Cannes.

Dermed får festivalen ikke lov til at vise en række udvalgte Netflix-film – heriblandt “Gravity”-instruktør Alfonso Cuaróns nye film med titlen “Roma”.

Det får nu festival-leder Thierry Frémaux til at tigge Netflix om at skifte mening:

”I år sagde vi: ‘Der er en ny regel’. De kunne have svaret: ‘Intet problem, vi viser vores film uden for konkurrence’ eller ‘Vi gør en undtagelse med Alfonso Cuaróns film, vi giver den en biograf-premiere i Frankrig’. Det ville jeg have elsket, og jeg fortsætter med at tigge dem om at gøre det,” siger Frémaux til ScreenDaily.

En fransk biograf-premiere betyder, at en film ikke kan vises på Netflix i de første tre år efter premieren. Det vil Netflix ikke acceptere.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Thierry kunne jo sige, næste år er den nye regel fjernet ?
Gravatar

#2 Gorman 6 år siden

#1 må give dig ret, lidt pinligt at de først spiller kostbare og så tigger efterfølgende.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 nathue 6 år siden

Helt fint og helt på sin plads, hvis Netflix holder fast. Det er pinligt for både Cannes-komiteen og Academy Awards (og Spielberg!), at man udelukker nogle film, blot fordi de vises uden for biografdistributionen. En film er en film.
Gravatar

#4 Bachone 6 år siden

så kan de da lære det.
det har jo absolut ingen fordel for Cannes om netflix vil vise deres film til deres publikum 3år senere, bare de viser den på Cannes først så burde de stille sig tilfredse med det.
Gravatar

#5 MystiskeMox 6 år siden

Cannes ligger som de har redt...
Gravatar

#6 Kisbye 6 år siden

Netflix film hører lige så lidt til på Cannes, som tv-film gør det. Cannes er den største A filmfestival og de bør forsøge at holde en vis standard.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#7 Justin 6 år siden

#6
er A = film der bliver vist i biografen ?
Gravatar

#8 Kisbye 6 år siden

#7
Nej.
Der er rigtig mange filmfestivaler, så betegnelsen bruges om de vigtigste. Det vil sige Cannes, Berlin, Toronto, Venedig.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: