Nye regler på filmfestivalen i Cannes får nu Netflix til boykotte verdens største filmevent.

Fra i år skal alle film i konkurrence ved filmfestivalen i Cannes også udstyres med en fransk biograf-premiere.

Det udelukker i realiteten Netflix fra at deltage, da en fransk biograf-premiere er lig med streaming-karantæne fra Netflix på tre år.

Dog kan Netflix stadig deltage uden for konkurrencerne, ligesom større event-film normalt gør det som i år med “Solo: A Star Wars Story”.

Men det nægter Netflix. De vil deltage på lige vilkår med alle andre:

”Vores film skal være på lige fod med alle andre filmskabere… De har sat tonen. Jeg mener ikke, at det vil være godt for os at være der,” siger Netflix-chef Ted Sarandos til Variety.

Dermed får Cannes sandsynligvis ikke besøg fra Netflix-film som “Gravity”-instruktør Alfonso Cuaróns nye film med titlen “Roma” samt Paul Greengrass’ Utøya-film “Norway” og afdøde Orson Welles’ sidste film, “The Other Side of the Wind”, der endelig er blevet færdiggjort.

Cannes afholdes i år fra d. 8. til d. 19. maj.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Hvis biograf visning betyder 3 års karantæne, så er det forståeligt at Netflix ikke gider deltage på den franske biograffilm festival
Gravatar

#2 Kim Pedersen 6 år siden

Men så er det jo godt man kan se filmene i Frankrig på dvd, blu-ray og VoD allerede efter fire måneder.

Netflix siger de vil deltage på lige vilkår som alle andre. Men forlanger alligevel særbehandling.

Gravatar

#3 Justin 6 år siden

#2
Ved du at Netflix er en streaming tjeneste ?

Skriv ny kommentar: