Vinnie Jones, Brooke Shields og Leslie Bibb er alle blevet castet i Lakeshore Entertainments kommende gyser “The Midnight Meat Train”, der allerede har Bradley Cooper på rollelisten.
Projektet, som er en filmatisering af en af historierne i Clive Barkers horrorsamling “Books of Blood”, skal instrueres af japanske Ryuhei Kitamura, der før har stået bag film som “Versus” og “Azumi”.
Jones har fået rollen som en seriemorder, der holder til i New Yorks undergrundsbane og som leder efter nye ofre. Cooper spiller en fotograf, der forsøger at opspore morderen i håbet om at fange den frygtede dræber på film. Shields har fået rollen som en galleriejer, der bliver venner med fotografen, mens Bibb spiller hans kæreste.
Optagelserne til filmen, der er skrevet af Barker i samarbejde med Jeff Buhlerwill, påbegyndes denne måned i Los Angeles.
#1 deathlikesilence 17 år siden
#2 Yoda 17 år siden
#3 holddakæft 17 år siden