Hackerangrebet imod Sony Pictures har fyldt meget i verdens medier den seneste tid. Derfor kunne Michael Manns nye film “Blackhat” næppe komme på et mere relevant tidspunkt, mener filmens hovedrolleindehaver, Chris Hemsworth.
Se også: Pussy Riot slår sig sammen med Frank Underwood i “House of Cards”.
“Thor”-skuespilleren spiller den dømte hacker Nicholas Hathaway, der af FBI bliver bedt om at hjælpe med efterforskningen af et stort hackerangreb imod Kina og USA. Parallellen til hackerangrebet imod Sony ligger lige for, siger Chris Hemsworth:
”Det første, jeg tænkte, var ‘Wow, det her er, hvad vi har researchet for til den her film i de seneste to år, dengang da vi talte med folk i Washington i deres cyber-sikkerhedssektion’. Det er spændende for præmissen for vores film, men skræmmende for alle andre,” fortæller Hemsworth.
Skuespilleren mener, at truslen fra hackers er alvorlig og bør tages meget alvorlig:
”Det gjorde, at jeg ville forstå det. Jeg tror, det eneste forsvar imod det er ikke at være naive,” siger Hemsworth om hackertruslen.
“[url=/film/blackhat]Blackhat” har premiere på torsdag d. 15. januar.
Traileren er sponsoreret.